Certificerings- og mærkningsordninger: Bæredygtige produkter

• PDF
  Download artiklen som PDF-fil

Bæredygtige produkter er også vigtige for SMV’er

I en tid med fokus på bæredygtighed kan det være en fordel at tænke det ind i din forretning, men hvordan, og hjælper det overhovedet, at en mindre virksomhed gør en (klima)indsats?

Vi må som udgangspunkt antage, at det altid gavner at gøre en indsats, om end ikke andet så gavner det i hvert fald på samvittigheden. Vi gennemlever dog i øjeblikket et paradigmeskifte både politisk og samfundsmæssigt, hvor der er fokus bæredygtighed herunder særligt på klima og miljø, hvorfor en miljøorienteret tilgang til din forretning eller dele af den antageligt også kan have en økonomisk positiv indvirkning.

En omstilling af din produktion, leverandørforhold, daglige drift m.m. kan måske ved første øjekast virke en smule uoverskueligt, men det behøver det ikke at være, fordi der findes en række almenkendte certificerings- og mærkningsordninger med hver deres særlige fokusområde, som kan hjælpe dig på rette vej.

Vi vil derfor i denne artikel give dig et overblik over nogle af de gængse certificerings- og mærkningsordninger, som du kan overveje at anvende i din virksomhed jf. figur 1.

Figur 1: Certificerings- og mærkningsordninger inklusive fokusområde (ikke udtømmende)

Kilde: Egen tilvirkning

Det ene mærke udelukker ikke det andet - tværtimod komplementerer en del af mærkerne hinanden, f.eks. ses det ofte, at plejeprodukter, der er Svanemærkede, også har Den Blå Krans, eller at træ er både FSC og PEFC mærket.

Hvordan kommer jeg i gang?

Dit ambitionsniveau afgør langt hen ad vejen, hvor omfattende en grøn omstilling af din virksomhed vil være. Derudover spiller din virksomhedsbranche og hvor din virksomhed befinder sig i en traditionel forsynings- og værdikæde en rolle. Vi vil dog mene, at det som udgangspunkt altid vil være muligt at gøre din virksomhed og dens produkter eller services mere bæredygtige, uanset hvad du beskæftiger dig med, og hvor i forsynings- eller værdikæden din virksomhed befinder sig jf. figur 2.

Figur 2: Traditionel forsynings- og værdikæde sammensætning

Kilde: Egen tilvirkning

Som det fremgår af figur 2, vil der for stort set alle virksomheder med et fysisk produkt være mulighed for at reducere miljøbelastningen i et eller andet omfang, såfremt du vælger at indgå i en certificeringsordning, hvor råvarerne, produktions- og arbejdsmetoderne, affaldshåndteringen, splid, distribution m.m. analyseres.

Den måske nemmeste måde at komme i gang på er ved at stille forskellige miljømæssige krav til dine leverandører, hvilket f.eks. kan indebære, at disse skal have visse miljømæssige mærker eller certificeringer, før du vil anvende dem. Det synes umiddelbart som en nem løsning, hvis din virksomhed ikke omdanner eller forarbejder leverandørernes produkter til nye produkter, og leverandørerne vel og mærke kan leve op til kravene. Hvis din virksomhed producerer nye produkter med råvarer eller halvfabrikater fra en eller flere leverandører, kan det måske i første omgang være en fordel at afsøge mulighederne for, at du i samarbejde med en eller flere leverandører undersøger, om produkterne kunne produceres ved en mindre miljøbelastende metode, allerede inden din egen forarbejdning påbegyndes.

For virksomheder med serviceydelser kan reduktionsmulighederne være mindre åbenlyse, men når en serviceydelse leveres, vil den som regel være supporteret, og det vil sandsynligvis være her reduktionsmulighederne er at finde.

Hvis virksomheden allerede foretager de helt elementære miljøreducerende aktiviteter, såsom at minimere energiforbruget i forhold til f.eks. lys, computere, servere, standby tid, varme, vand osv., kan det derudover være en idé, at virksomheden køber og anvender produkter, der lever op til forskellige miljøstandarder i sin daglige drift f.eks. kaffe, kaffekapsler, papir, printerpatroner, sæbe, reklameartikler, osv. Virksomheden kan, hvis den skønner, at den ikke kan afholde sine aktiviteter på en mindre miljøbelastende måde, end den i forvejen gør, altid støtte direkte op omkring en eller flere af de mange private organisationer, som står bag mærke- og certificeringsordningerne og derigennem markere sin CSR-profil.

Uanset hvordan du vælger at gribe det an, er det vigtigt at få opsat nogle helt klare (del)mål for (omstillings)processen og dermed handlingerne. Du kan med fordel anvende OKR og/eller SMART. Essentielt er det dog, at du går ind i projektet helhjertet, fordi alle forandringer drives kun af vedvarende handlinger og en strategisk ambition om at være bæredygtig. Det kan du i øvrigt læse mere om i artiklen: Certificeringsordninger for bæredygtig ledelse.

Hvilket eller hvilke miljømærker skal jeg vælge?

Det afhænger som allerede nævnt af dit ambitionsniveau og din branche, men nogle mærker kan være mere oplagte end andre, f.eks. hvis dine konkurrenter allerede har implementeret dem med succes, mærket er blevet en standard indenfor branchen, eller der er stigende efterspørgsel efter produkter med en særlig mærkning. Uagtet hvad er det aldrig for sent at komme i gang.

Hvad betyder miljømærkerne?

Der er efterhånden kommet temmelig mange forskellige mærker og certificeringer. Vi har i det efterfølgende blot udplukket nogle af dem, som vi finder relevante for en bred vifte af danske brancher, og som vi mener sikrer, at materialer, arbejds- og produktionsforhold m.m. lever op til høje kvalitets- og miljømæssige krav. Der er således en række mærker, som kan være relevante for visse brancher, som ikke er medtaget, og der er ligeledes en uendelig lang liste med landespecifikke mærker, som kan være relevante for dig, der eksporterer eller importerer til eller fra disse lande.

Svanemærket og EU-Blomsten

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke. Svanen blev stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989, og Danmark tilsluttede sig i 1997. Svanemærket giver garanti for, at:

• Produktet eller serviceydelsen er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori.
• Der er sat skrappe krav til stoffer, som er eller kan være problematiske for sundheden.

Kravene til svanemærkede produkter går længere end lovgivningen foreskriver. Svanemærket reviderer derudover sine krav med nogle års mellemrum. På den måde sikrer de, at kvalitetsniveauet følger den generelle udvikling på området.

EU-Blomsten er det officielle europæiske miljømærke. Blomsten blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen, og Danmark har været med fra start. Alle EU-lande anvender mærket, og det kunne således være en fordel at anvende dette, hvis du f.eks. eksporterer produkter til andre EU-lande. EU-Blomsten giver ligesom Svanemærket garanti for, at:

• Produktet eller serviceydelsen er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori.
• Produktet eller serviceydelsen tager hensyn til sundhed.
• Der stilles høje kvalitetskrav – defineres lidt løst som ”god” kvalitet fordi kravene varierer fra produkt til produkt (eller serviceydelse).

Begge mærker er skabt til, at (for)brugeren kan vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter og serviceydelser. Mærkerne dækker over 19.000 produkter og serviceydelser herunder f.eks. vaskepulver, bagepapir, legetøj, møbler, byggematerialer, boligartikler, hoteller og bilvaskehaller, ja sågar investeringsfonde. Målet med begge miljømærker er at mindske den samlede miljøbelastning. Derfor ser miljømærkerne på hele produktets (eller serviceydelsens) rejse og de miljøproblemer, der er og som kan opstå undervejs jf. figur 3.

Figur 3: Svanemærkets og EU-Blomstens cyklus.

Kilde: Jyllands-Posten

Som virksomhedsejer har du således her en mulighed for at tilbyde (for)brugeren dine produkter eller serviceydelser med et minimum af miljøbelastning, og du høster derudover også brandingværdien fra selve Svanemærket og EU-Blomsten. Udover det kvalitetsmæssige niveau signalerer du også, at netop din virksomhed tager miljø og klima alvorligt, samt at du er villig til at tage skridt som rækker udover den nuværende lovgivning.

Læs mere om Svanemærket og EU-Blomsten og om hvordan du kan ansøge. Læs i øvrigt også mere om de mange tilsvarende lokale mærker, som er organiseret i Global Ecolabelling Network.

Den Blå Krans

Udover Svanemærket og EU-Blomsten kan Den Blå Krans, som er Astma-Allergi Danmarks deklarationsordning for varer, der ikke er under mistanke for at give allergi, være en fordel, hvis dine produkter falder indenfor:

• Personlige plejeprodukter (cremer, deodoranter m.m.).
• Hygiejnebind og ammeindlæg el.lign.
• Vådservietter og skumvaskeklude.
• Vaske- og rengøringsmidler.
• Plejeprodukter til dyr.

Selvom Den Blå Krans er Astma-Allergi Danmarks deklarationsordning, er selve Den Blå Krans et anerkendt internationalt allergimærke i mere end 50 lande i verden. Den Blå Krans tillader f.eks. ikke produkter med syntetisk eller naturlig parfume, formaldehyd, formaldehydfrigørere eller farvestoffer, medmindre de har en funktion for produktet osv.

Som det var tilfældet med Svanemærket og EU-Blomsten, synes der kun at være fordele ved også at undersøge mulighederne for at anvende Den Blå Krans på dine produkter, såfremt de falder indenfor ovenstående kategorier. Læs mere om Astma-Allergi Danmarks ansøgningsproces og dine forberedelser herfor.

FSC (Forest Stewardship Council)

Denne certificering sikrer ansvarligt skovbrug igennem tre hovedkategorier:

Miljømæssig ansvarlighed

• En FSC-mærket skov er først fremmest din sikkerhed for, at skoven drives bæredygtigt, og at der ikke fældes mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Det indebærer bl.a. at træerne fældes skånsomt og bredt, så skovdækket holdes så konstant som muligt. Samtidig bevares og beskyttes sjældne planter, kilder og vandløb.
• CO2-regnskab er et begreb som ofte anvendes i klimadebatten, men sjældent nævnes det, at træ (stadig) er det mest CO2-neutrale materiale, vi har. Således er der god fornuft i at anvende træ og papir, som vi plejer, det skal bare være med omtanke - dvs. FSC-mærket.
• Den FSC-mærkede skov beskytter generelt set dyrene, men den beskytter derudover i særlig grad truede dyr, fordi områderne, de lever i, fredes mod fældning.

Social ansvarlighed

• Til trods for urbanisering er der stadig mennesker, som lever i verdens skove. FSC beskytter indfødte og lokalbefolkninger, som igennem certificeringen bl.a. er sikret ret til at bruge skoven, som de altid har gjort. Derudover ansættes der lokale arbejdere, således at disse opnår en indtægt fra skoven og samtidig en mulighed for at uddanne sig i bæredygtig skovdrift. En procentdel af de samlede indtægter fra skoven allokeres desuden til at støtte lokalbefolkningen f.eks. i form af støtte til skole, infrastruktur m.m.

Økonomisk ansvarlighed

• FSC-certificerede varer handles på normale markedsvilkår, og der indgår således ikke nogen form for statsstøttet tilskudsordning el.lign. Således sikres det, at skovejerne får en ”ordentlig” pris for deres træ og dermed ikke blot fælder eller brænder skovene af med en hurtig og kortsigtet gevinst for øje. Netop det langsigtede perspektiv er centralt, fordi det økonomiske incitament er ved at anvende skovene med fremtidig omtanke, således at de også kan generere indtjening til fremtidige generationer.

FSC falder i øvrigt i direkte tråd med FN’s verdensmål nummer 15: livet på land. I skrivende stund er der på verdensplan knap 200 millioner hektar FSC certificeret skov, hvilket ca. modsvarer 47 gange Danmarks areal.

Læs mere om FSC eller download FSC’s brochure: Bæredygtigt træ i håndværket.

PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certification)

På mange punkter overlapper FSC’s og PEFC’s standarder hinanden, hvorfor mange skove er både PEFC og FSC certificerede. Mængden af PEFC certificerede skove er dog på hele 300 millioner hektar, hvilket svarer til 2/3 af alt certificeret skov i verden. 

Læs mere om PEFC og hvordan du kan ansøge som skovejer eller virksomhed.

Fairtrade-mærket

Et internationalt anerkendt mærke, som basalt set arbejder for, at bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande får en fair betaling for deres produkter og bedre arbejdsvilkår. Derudover stilles der omfattende krav til at skåne miljøet mod sprøjtegifte og GMO-produkter i produktionen.

Der findes alene i Danmark i dag lidt over 1.400 Fairtrade-mærkede varer, hvilket dækker over et bredt varesortiment fra bananer, vin, te, kaffe, blomster og til en lang række andre Fairtrade-mærkede produkter.

Overordnet set kan du komme i gang med Fairtrade-mærket enten ved at forhandle eksisterende mærkede produkter eller ved at sætte mærket på dine egne produkter. Du kan læse mere om Fairtrade og deres to primære samarbejdsmodeller: ingrediensbaserede model og produktbaserede model.

Fairtrade-mærket bidrager derudover til 1, 2, 5, 8, 12 og 13 af FN’s 17 verdensmål.

Anbefalet af dyrenes beskyttelse

Mærket administreres af foreningen Dyrenes Beskyttelse, som er den største og ældste dyrevelfærdsorganisation i Danmark. Foreningen kan dateres helt tilbage til den 20. november 1875. Foreningens fokus har fra start været at varetage dyrenes tarv og i dag arbejder foreningen således for landbrugsdyrenes, familiedyrenes og de vilde dyrs forhold. I forhold til mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse sikrer Dyrenes Beskyttelse bl.a., at forholdene for:

• Kødkvæg.
• Malkekøer.
• Får og lam.
• Ænder og gæs.
• Kyllinger og kalkuner.
• Høns (æggeproduktion).

er ”gode”, hvilket f.eks. indebærer, at dyrene har adgang til at kunne gå frit, være sammen med afkom, har ordentlige pladsforhold i stalden, har rodemateriale el.lign., ikke bliver mishandlet eller vanrøgtet. Kort sagt, at dyrene har et godt liv, selvom de indgår i en industriel produktionsstruktur.

Læs mere om Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og ansøg om at blive producent. Dette kan ligeledes være relevant for dig som videresælger fødevarer og ønsker at stille krav til dine leverandører.

MSC (Marine Stewardship Council)

MSC-certificering sikrer, at vildtfangede fisk og skaldyr med mærket lever op til en række krav for sporbarhed og bæredygtigt fiskeri.

I hovedtræk er mærket med til at sikre, at verdenshavene beskyttes, og at deres økosystemer ikke kommer under yderligere pres som følge af f.eks. overfiskeri. Der fokuseres ikke kun på enkelte maritime arter eller dele af de mange økosystemer, som verdenshavene indgår i, men derimod på alle maritime arter og det samlede økosystem, dvs. at fisk og skaldyr med MSC-mærkets blå fisk er fanget med hensyntagen til det øvrige liv i havet. MSC’s blå fisk findes på mere end 25.000 produkter verden over, hvoraf der alene i Danmark findes mere end 1.700 produkter. Det gør MSC-mærket til det mest benyttede og anerkendte mærke for vildtfanget, bæredygtig fisk og skaldyr. Ved at beskytte og sikre bæredygtigt fiskeri i verdenshavene sikres det også, at 1/10 af verdens samlede befolkning fortsat kan få deres levebrød herigennem.

Læs mere om MSC-mærket og læs mere om, hvordan det kan styrke din virksomheds omdømme og forretningsmuligheder at blive MSC-certificeret. Dermed kan du også drage nytte af den øgede globale efterspørgsel efter fisk og skaldyr, som er fanget bæredygtigt og med sporbarhed.

ASC (Aquaculture Stewardship Council)

ASC-mærket har en række ligheder med MSC-mærket. Fokus er dog ikke på vilde fisk og skaldyr, men derimod på fisk og skaldyr fra dambrug. Mere præcist retter ASC-mærket bl.a. fokus på:

• Begrænset forbrug af kemikalier til opdræt.
• At undgå overforbrug af ferskvandsressourcer.
• At anvende fiskefoder, der kommer fra bæredygtige fiskerier.
• At undgå stressede og syge fisk, der kan smitte vilde bestande.
• At undgå ødelæggende ændringer af hav- eller landmiljø omkring opdrætsanlæggene.
• At produktionen foregår på en måde, som tager hensyn til arbejdsmiljø og lokalsamfundet.

Globalt er lidt over 1.000 dambrug og tæt på 2.000 leverandører ASC-mærket, hvilket udmønter sig i lidt over 18.000 produkter med ASC-mærket verden over.

Læs mere om ASC-mærket og søg om at blive ASC-certificeret. Som det er tilfældet med MSC-mærket, giver ASC-mærket også din virksomheds omdømme mere tyngde, og det øger dermed brandværdien.

Ø-mærket

Danmark introducerede i 1987 ved Lov om økologisk jordbrugsproduktion mærkning af økologiske fødevarer og blev dermed verdens første land med en lov om økologi. Ø-mærket følger i dag EU's regler for produktion af økologiske produkter og er underlagt streng statskontrol igennem Fødevarestyrelsen, hvilket giver garanti for:

• Øget dyrevelfærd f.eks. grovfoder, åben himmel og/eller god staldplads.
• Færre tilsætningsstoffer f.eks. kunstige aromaer og farvestoffer.
• Beskyttelse af natur og grundvand.
• Ingen rester af sprøjtemidler.
• Farvel til 332 e-numre.
• Ingen GMO-foder.

Læs mere om Ø-mærket og økologi. Mærket kan være relevant for alle fødevareproducenter og grossister. I tillæg kan Det Økologiske Spisemærke være relevant for dig, der driver restaurant, køkken, kantine, hotel, café, el.lign.

EU’s økologimærke

EU's økologi mærke minder på stort set alle punkter om Ø-mærket, fordi der er fælles økologiregler i EU. For alle økologiske fødevarer, der færdigpakkes i EU, er det obligatorisk at mærke dem med EU’s økologilogo. Det er derfor heller ikke alle danske varer, der bærer både Ø-mærket og EU's økologimærke, fordi Ø-mærket er frivilligt. Denne certificering er tilsvarende relevant for aktørerne som nævnt under Ø-mærket.

GOTS (Global Organic Textile Standard)

Menneskets brug af tekstiler kan føres tusindvis af år tilbage, men først med den industrielle revolution i slutning af 1700-tallet blev industrien for alvor mekaniseret. I slutningen af 1800-tallet havde tekstilproduktionen vokset sig til at være en veletableret industri i en række europæiske lande. Væksten var gennemgående indtil omkring midten af 1950’erne og starten af 1960’erne, hvor store dele af tekstilproduktionen flyttes til Østeuropa eller Asien.

De historisk mange forskellige aktører og lande som har eller har haft tekstilproduktion har medført, at produktionsmetoderne har været mangeartede. En formaliseret global produktionsmetode for tekstiler kunne således være fordelagtig, og i 2002 påbegyndtes de første diskussioner, som i 2005 udmøntede sig til GOTS version 1. I dag hedder det GOTS version 6, fordi mærket i lighed med andre mærker løbende udvikles og tilpasses.

GOTS miljøstandarder omfatter i dag bl.a. at:

• Organiske fiberprodukter igennem hele forarbejdningsprocessen skal adskilles fra konventionelle fiberprodukter, og at de skal kunne identificeres tydeligt.
• Alle kemiske produkter (f.eks. farvestoffer, hjælpestoffer og proceskemikalier) skal evalueres og opfylde de grundlæggende krav til toksicitet og biologisk nedbrydelighed.
• Det er forbudt at anvende giftige tungmetaller, formaldehyd, aromatiske opløsningsmidler, funktionelle nanopartikler, genetisk modificerede organismer (GMO) og deres enzymer.
• Brugen af ​​syntetiske bindemidler skal begrænses, og spindeolier må ikke indeholde tungmetaller.
• Blegemidler skal være baseret på ilt (dvs. ingen klorblegning).
• Azo-farvestoffer, der frigiver kræftfremkaldende aminforbindelser, er forbudt.
• Trykningsmetoder med aromatiske opløsningsmidler og plastisol-trykningsmetoder, der anvender phthalater og PVC, er forbudt.
• Alle aktører skal have en miljøpolitik, som inkluderer mål og procedurer for at minimere affald og miljøudledninger.
• Vådbehandlingsenheder i produktionen skal registrere brugen af ​​kemikalier, energi, og vandforbrug. Tilsvarende skal der føres protokol for spildevandet fra alle vådbehandlingsenheder, og at dette behandles i et spildevandsrensningsanlæg samt for bortskaffelse af slam.
• Emballeringsmateriale ikke må indeholde PVC. Desuden skal papir eller pap, der anvendes som emballagemateriale, diverse manilamærker o. lign. kunne genanvendes eller være certificeret i henhold til FSC eller PEFC.

GOTS sociale standarder baserer sig på the International Labour Organisation (ILO) standarder, hvilket bl.a. indebærer at:

• Medarbejdere har ret til kollektive forhandlinger.
• Medarbejdere frit vælger deres beskæftigelse.
• Arbejdsforholdene er sikre og hygiejniske.
• Børnearbejde ikke må benyttes.
• Der er fastsat en mindsteløn.
• Der er afgrænsede arbejdstider.
• Forskelsbehandling ikke tolereres.
• Enhver form for tvang eller umenneskelig behandling er forbudt.

Selve GOTS-mærket findes i to varianter:

• Label-grade 1 som er: økologisk. Hvilket betyder, at produktet har ≥ 95% certificerede økologiske fibre, og ≤ 5% ikke-økologiske naturlige eller syntetiske fibre.
• Label-grade 2 som er produceret med X% økologisk. Hvilket betyder, at produktet har ≥ 70% certificerede økologiske fibre, og ≤ 30% ikke-økologiske fibre, men højst 10% syntetiske fibre (op til 25% for strømper og sportstøj)

Globalt er 5.760 produktionsfaciliteter i dag GOTS-certificerede, og da GOTS som nævnt ikke kun fokuserer på miljøet, får de over 2 millioner arbejdere på disse produktionsanlæg også fordel af GOTS sociale standarder.

Læs mere om GOTS.

Fra niche til mainstream

Vi har sideløbende med det øgede fokus på bæredygtighed set, at hvad der førhen blev betragtet som nicheprodukter i dag for manges vedkommende har flyttet sig til at være præferencevarer eller ligefrem mainstreamvarer. Særligt indenfor fødevarer og diverse plejeprodukter har udviklingen været tydelig for den almindelige forbruger. Denne udvikling er antageligt understøttet af de rimelige prisniveauer som produkter med fokus på bæredygtighed samtidigt har formået at have igennem denne transformation. Et andet kundesegment, som ligeledes har taget miljømærkerne til sig, er det offentlige, hvor indkøberne efter den danske udbudslov trådte i kraft 1. januar 2016 har haft mulighed for at stille miljøkrav til, at produkterne de køber f.eks. skal være Svanemærkede. Det stiller unægtelig leverandører med de rette mærker bedre end alle andre overfor en potential meget stor kunde.

Vi kan i gennemgangen af mærkerne tydeligt se, at der er et vist sammenfald blandt mærkerne, og et mærke er således sjældent alene om at have eksklusivitet på et fokusområde eller en produktgruppe. Monopolistiske målsætninger synes dog ej heller at balancere med den overordnede tankegang om at skabe bæredygtige produkter. Tværtimod synes næsten alle mærkerne at indeholde en form for fællestræk omkring fokus på produktlivscyklus og derudover sikring af, at en række sociale aspekter samt (ISO-)standarder overholdes.

Hvad byder fremtiden på?

Om vi vil det ej, så bliver vi hver dag bombarderet med, hvad vi bør gøre for at leve mere bæredygtigt. Det gælder efterhånden for stort set alle livets forhold, dvs. vores fødevarer, transportform, plejeprodukter, produkter til hjemmet osv. Fælles for denne bæredygtighedstankegang er fokus på produktets livscyklus, hvilket på sin vis er bemærkelsesværdigt i et (over)forbrugssamfund, og dog fordi der generelt set i den offentlige debat synes at være meget lidt fokus på at bruge færre produkter, men i stedet er fokus blot på, at vi bruger videre, så længe produkterne er bæredygtige. Nuvel, måske bæredygtige produkter er første skridt, mens bæredygtige og færre produkter er andet skridt på vejen. En ting er dog sikkert: forbrugerne har taget miljømærkerne til sig, og efterspørgslen efter miljømærkede produkter er stigende både nationalt og internationalt.

Del din viden