Find artikel
    BLOG
21 minutter

Certificeringsordninger: Bæredygtig ledelse

udgivet 28.08.2019

Verdensmålene i fokus

Du har sikkert hørt, at FN i 2015 vedtog 17 verdensmål og herunder hele 169 delmål (SDG – Sustainable Development Goals). Verdensmålene favner bredt, og deres mål er basalt set at bidrage til at løse mange af klodens problemer inden 2030. For at nå målene må alle gøre en indsats, dvs. regeringer, den private sektor, den offentlige sektor og hvert enkelt individ.

Som vi læste i artiklen Globalt klimaovertræk, er det faktuelt utvivlsomt, at vores allesammens nuværende forbrugsmønstre påvirker kloden negativt, og som udgangspunkt er det svært at være fundamentalt uenig i FN’s 17 verdensmål. Som følge heraf arbejder stort set alle større virksomheder meget aktivt med FN’s 17 verdensmål, men hvordan kommer du som SMV-ejer i gang? Vi medgiver, at det umiddelbart kan virke temmelig uoverskueligt at få omsat FN’s 17 verdensmål til konkrete handlinger. Der findes dog metoder, og det ser vi nærmere på i denne artikel, hvor begrebet ’miljøledelse’ står i centrum.

Miljøledelse skal systematisk implementeres i din virksomhed

Alle miljø- og certificeringsmærkerne, som vi gennemgik i Certificerings- og mærkningsordninger for bæredygtige produkter, bidrager til at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug, men en omstilling til en grønnere virksomhed kræver dog ikke kun, at du sætter dit miljøarbejde i system i forhold til din virksomheds produkter. Det kræver også, at du i første omgang træffer en ledelsesmæssig beslutning om, at miljøledelse skal indgå i, hvordan din virksomhed drives, dvs. at du ved at implementere miljøledelse:

  • I første omgang kortlægger din virksomheds miljøforhold.
  • Formulerer en miljøpolitik for din virksomhed.
  • Fastsætter helt konkrete miljømål for din virksomhed.
  • Udarbejder handlingsplaner for, hvordan miljømålene skal nås i din virksomhed.
  • Evaluerer miljøarbejdet og implementerer eventuelle tilpasninger løbende for din virksomhed.

Læs mere om, hvordan du optimerer dine målsætninger med SMART- og OKR-metoderne. Det er helt væsentligt at forstå, at miljøledelse er en fortløbende proces og dermed ikke blot en engangsforestilling. Med en aktiv miljøledelse kan du som virksomhedsejer opnå:

  • At sende et stærkt grønt signal til omverdenen og dermed til gavn for virksomhedens omdømme, hvilket igen kan afføde:
    • Højere grad af troværdighed over for kunder.
    • Øgede samarbejdsmuligheder med leverandører.
    • Forbedrede samarbejdsmuligheder med myndigheder.
    • En mere fordelagtig markedsposition, hvor eksisterende kunder fastholdes, og der skabes adgang til nye kundegrupper.
  • At optimere virksomhedens forbrug af energi og råvarer, hvilket burde medføre en reduktion af udgifterne til netop forbrug af energi og råvarer.
  • At reducere udgifterne til affaldsbortskaffelse, spildevandsafledning og miljøafgifter.

Det er således tydeligt, at miljøledelse i høj grad handler om, at du systematiserer dit miljøarbejde. I princippet kan systematiseringen foregå i dit eget miljøledelsessystem, men hvis du for alvor vil arbejde med miljøledelse og høste fordelene, kan du vælge at blive registreret under den europæiske miljøledelsesordning EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) og/eller certificeret efter den internationale standard ISO 14001, hvorfor vi i det følgende vil gennemgå begge.

Hvad er EMAS? (Eco-Management and Audit Scheme)

EMAS er EU's frivillige miljøledelsesordning, som blev vedtaget af EU Kommissionen i 1993. Oprindeligt var EMAS målrettet industrivirksomheder, men i 2001 blev EMAS forordningen revideret, og den har sidenhen henvendt sig til alle typer virksomheder. Som EMAS registret virksomhed arbejder du aktivt på at reducere din virksomheds:

  • Direkte miljøpåvirkninger f.eks. i form af energi- og ressourceforbrug, affaldsproduktion samt emissioner (klimagasser, luftforurening og spildevand).
  • Indirekte miljøpåvirkninger, dvs. miljøpåvirkninger, som virksomheden ikke har direkte kontrol over, men som din virksomhed har mulighed for at påvirke gennem f.eks. dialog og samarbejde med leverandører og kunder.

Det har desuden siden 2010, hvor den tredje version af EMAS forordningen trådte i kraft, været muligt for virksomheder at sikre, at selv det yderste led i leverandørkæden har en grøn profil, fordi det er blevet muligt at EMAS-registrere virksomheder uden for EU samt registrere koncernforbundne enheder under samme EMAS-certifikat.

Kom i gang med EMAS

For at komme i gang med EMAS skal din virksomhed gennemføre følgende overordnede trin:

  1. Foretage en miljøkortlægning, dvs. din virksomhed skal foretage en verificeret indledende miljøkortlægning, hvor der tages hensyn til samtlige miljøaspekter ved virksomhedens aktiviteter, produkter og/eller tjenesteydelser, metoderne til at vurdere disse aspekter, virksomhedens retlige og lovgivningsmæssige rammer og de eksisterende miljøledelsespraksisser og -procedurer.
  2. Vedtage en miljøpolitik, dvs. for at blive EMAS-registreret skal din virksomhed vedtage en miljøpolitik og forpligte sig til at overholde al relevant miljølovgivning og løbende forbedre sine miljøpræstationer igennem konkrete målsætninger.
  3. Oprette et miljøledelsessystem, dvs. der skal oprettes et miljøledelsessystem baseret på resultaterne af miljøkortlægningen (1.) og på miljøpolitikken (2.). Formålet med miljøledelsessystemet er at virkeliggøre virksomhedens miljøpolitiske målsætninger som defineret af virksomhedens ledelse. Ledelsessystemet skal specificere ansvar, målsætninger, midler, operative procedurer, uddannelsesbehov og overvågnings- og kommunikationssystemer.
  4. Gennemføre en intern miljørevision, dvs. når miljøledelsessystemet er oprettet, skal der gennemføres en miljørevision. Ved revisionen vurderes det navnlig, om ledelsessystemet er etableret og i overensstemmelse med virksomhedens politik og program. Ved revisionen kontrolleres det også, om virksomheden overholder de relevante miljølovkrav.
  5. Udarbejde en miljøredegørelse, dvs. at din virksomhed skal forelægge en offentlig redegørelse for sine miljøpræstationer. Miljøredegørelsen anfører, hvilke resultater der er opnået i forhold til miljømålsætningerne, og hvilke skridt der skal tages i fremtiden for at forbedre virksomhedens miljøpræstationer.
  6. Independent verification by an EMAS verifier, at en EMAS-verifikator, der er akkrediteret af et EMAS-akkrediteringsorgan i Danmark (eller en anden medlemsstat), skal undersøge og verificere miljøkortlægningen, miljøledelsessystemet, miljørevisionsproceduren og miljøredegørelsen.
  7. Registrering ved Competent Body of the Member State, den validerede redegørelse sendes til det relevante EMAS-registreringsorgan med henblik på registrering og gøres tilgængelig for offentligheden.
  8. Utilize the verified environmental statement, dvs. miljøredegørelsen kan anvendes til at formidle data vedrørende miljøpræstationer i forbindelse med markedsføring, vurdering af forsyningskæden og indkøb. Virksomheden kan anvende oplysninger fra den bekræftede redegørelse i at markedsføre sine aktiviteter med EMAS-logoet, vurdere leverandører i forhold til EMAS-kravene og give fortrin til leverandører, der er registreret under EMAS.

De ovenstående 8 trin kan ved første øjekast virke en smule overvældende, men der er for at imødekomme SMV’ers kapacitet og behov udarbejdet en såkaldt EMAS Easy – der er både en dansk EMAS Easy og en engelsk EMAS Easy version. Det er en helt konkret guide til, hvordan du kommer videre med EMAS til din virksomhed. Hvis EMAS Easy alligevel virker som en for stor mundfuld, kan du i første omgang rette blikket mod den såkaldte ISO 14001 standard, som vi gennemgår i det følgende.

ISO (International Organization for Standardization)

Du er omgivet af ISO standarder, uden at du sikkert tænker ret meget over det til daglig – alt fra papirstørrelser, kreditkortstørrelse, barnesædets fixing, symbolerne i din bils kontrolpanel til valutaforkortelser udspringer fra ISO. ISO beskæftiger sig, som navnet antyder, med standarder. Standarder er på utrolig mange måder praktisk smarte, fordi standarder får vores hverdag til at fungere med mindre friktion. Forestil dig blot, hvis der ikke fandtes standardiserede kreditkortsstørrelser… ISO’s rækkevidde er med andre ord altoverskyggende og global. Specifikke ISO-certificeringer er for visse brancher kutyme eller direkte et krav for at udføre visse opgaver. En ISO-certificering kan således ses som en garanti for, at en proces, et produkt, en serviceydelse m.m. overholder de standarder, som der er foreskrevet. De forskellige ISO-standarder er grupperet i talgrupper, f.eks. omhandler ISO-31000 Risk Management, ISO-22000 ledelse i forhold til fødevaresikkerhed og ISO-14000 miljøledelse. Sidstnævnte ser vi nærmere på nedenfor.  

ISO 14001: Miljøledelsessystemer

Den internationale standard for miljøledelse ISO 14001 blev lanceret i 1996 og er senest blevet revideret i 2015. Standarden er den dominerende miljøledelsesstandard i verden. ISO 14001 minder meget om EMAS, men er som før nævnt ikke helt så omfattende i sine krav. Et miljøledelsessystem efter ISO 14001 har dog stadig udgangspunkt i virksomheden, dens processer og aktiviteter. Den overordnede idé er således at fordele ansvaret og beskrive miljøopgaverne i hverdagen, hvor ISO 14001 opstiller krav til de enkelte elementer i miljøledelsessystemet, som skal opfyldes for at blive certificeret herunder:

  • Miljøpolitik.
  • Planlægning.
  • Iværksættelse og drift.
  • Kontrol og korrigerende handlinger.
  • Ledelsens gennemgang.

Det ligner unægteligt en opstilling, som vi har set før, om end den er i et lidt lettere format. Du kan selv købe ISO 14001, men det kunne være tilrådeligt at købe ISO 14001 igennem Dansk Standard, hvor du også har mulighed for at få yderligere hjælp og sparring.

Indførelse af ISO 14001 kan i øvrigt med fordel foretages i sammenhæng med ISO 9001, som basalt set udstikker retningslinjer for kvalitetsledelse igennem kvalitetssystemer, som medvirker til, at menneskelige og materielle ressourcer anvendes optimalt (Dansk Standard ISO 9001). Derudover har nogle af miljømærkerne og -certifikaterne, som vi beskrev i artiklen Certificerings- og mærkningsordninger for bæredygtige produkter rødder i ISO 14020, som beskriver retningslinjerne for netop miljømærker og varedeklarationer.

ISO 14064: Klimaregnskab

Et klimaregnskab angiver den samlede udledning af drivhusgasser målt i tons CO2- ækvivalenter, og kan udarbejdes for såvel virksomheder som aktiviteter. Der tales dog ofte også om et såkaldt Carbon Footprint, hvilket angiver den totale mængde drivhusgasser målt i tons CO2 ækvivalenter, som et produkt eller en service er ansvarlig for gennem hele dets livscyklus, dvs. råvarer (leverandører), produktion, brug (kunderne), bortskaffelse (genbrug, genanvendelse, forbrænding, depot eller noget andet).

Et Carbon Footprint dækker altså over hele forsyningskæden, mens et klimaregnskab formentligt i realiteten ofte vil være koncentreret om virksomhedens produktion og dermed værdikæden.

ISO 14064 er overordnet set en standard, som bl.a. kan anvendes ved udarbejdelse af klimaregnskaber for virksomheder. ISO 14064-1 vedrører kvantificering og indberetning på virksomhedsniveau, hvilket betyder, at virksomhedens udledninger af CO2 og andre drivhusgasser i første omgang grupperes inden for tre områder (såkaldte Scopes) i henhold til de retningslinjer, der er fastlagt i The Greenhouse Gas Protocol (GHG Protocol). Ifølge GHG Protocol skal udledningen af drivhusgasser således opdeles i:

Scope 1: Direkte udledninger fra virksomheden (f.eks. virksomhedens biler, forbrænding af olie og gas).

Scope 2: Indirekte udledninger forårsaget af købt energi (f.eks. købt elektricitet og fjernvarme).

Scope 3: Øvrige indirekte udledninger (f.eks. affaldshåndtering og medarbejdernes rejseaktivitet).

Scope 1 og 2 er obligatoriske, mens scope 3 er frivillig.

ISO 14064-1 stiller desuden væsentlige krav til både kvaliteten og gennemsigtigheden af de data, der lægges til grund for beregning af virksomhedens både direkte og indirekte udledninger af drivhusgasser. Beregningerne af virksomhedens aftryk kan i realiteten vise sig at være ret komplicerede, og du bør nok forvente, at du på et tidspunkt i processen skal have professionel hjælp. Om end ikke andet skal du have professionel hjælp, hvis selve klimaregnskabet skal verificeres i forhold til standarden i ISO 14064-3, hvilket selvsagt er en klar fordel. Du kan også selv forsøge dig med Klimakompassets CO2 Beregner.

ISO 26000: Corporate Social Responsibility (CSR)

Vi har tidligere overfladisk berørt begrebet Corporate Social Responsibility i artiklen CSR: tag samfundsansvar og løft din virksomhed, men der findes naturligvis også en ISO standard, som beskæftiger sig med CSR, nemlig ISO 26000. Ret beset beskæftiger ISO 26000 sig med Social Responsibility, fordi den kan anvendes af alle organisationer, og den ikke begrænser sig til private virksomheder ved at Corporate indgår. ISO 26000 er derudover en guide, og den indeholder ikke et eksplicit certificeringselement, i modsætning til hvad mange andre ISO-standarder gør. Overordnet set omhandler ISO 26000 de syv temaer nedenfor:

  • Miljøforhold.
  • God forretningsskik.
  • Lokal samfundsudvikling og -involvering.

Det handler igen om at få fokus på risici og muligheder samt at styrke relationerne og omdømmet til alle virksomhedens aktører. Systematisk gennemgang af værdikæden sikrer, at forholdene lever op til standarderne, og at besparelse og ressourceeffektivitet kan opnås. Et helt andet aspekt, som ofte falder lidt i baggrunden, er hvorledes en skarp CSR-profil kan forbedre evnen til at rekruttere, motivere samt fastholde medarbejdere og støtte op omkring din personalepolitik.

Foruden ovenstående har Erhvervsstyrelsen udarbejdet en dybtgående drejebog til dig, som er ambitiøs og gerne vil i gang med CSR snarest muligt: CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra Princip til Praksis. I tillæg kan du læse mere i følgende brochurer om ISO 26000 og FN verdensmål, ISO 26000 og OECD Guidelines og ISO 14000 standarder.

Er grøn ledelse fremtiden?

Det er altid svært, hvis ikke helt umuligt, at spå utvetydigt om fremtiden, men et øget fokus på en grøn omstilling af din virksomhed, hvor principperne fra bæredygtig ledelse bringes i spil, vil i første omgang skabe et overblik over din forretning, hvilket efterfølgende giver dig mulighed for at prioritere dine indsatser. Den systematiske tilgang giver dig mulighed for dels at efterkomme efterspørgslen fra kunder, dels at stille krav til dine leverandører. Derudover kan du løbende dokumentere de forbedringer, som der er foretaget i både forsynings- og værdikæden. Om end der måske ikke er et presserende lovgivningsmæssigt behov for at skabe en grønnere virksomhed, kan det nemt tænkes, at vi i fremtiden vil se øget regulering i forhold til netop det at være en grøn virksomhed og at kunne dokumentere det, hvorfor du ligeså godt kan komme i gang med det samme. Udover miljøet gavner den grønne omstilling som sagt også virksomhedens generelle omdømme, og det kan måske være en investering, der kommer mange gange igen, hvis virksomheden på et fremtidigt tidspunkt skal have investorer ombord. På den korte bane er der som nævnt sikkert også direkte økonomiske besparelser at hente. Så kom i gang! Find og deltag f.eks. et kursus hos Dansk Standard eller Teknologisk Institut og kom dermed godt fra start.