Find indhold
    BLOG

April 2019 | IVS afskaffes

udgivet 09.04.2019
SLUT MED IVS-STRUKTUREN: HVORFOR BLEV DEN AFSKAFFET, OG HVAD BØR DU GØRE?

Den 8. april 2019 var den sidste dag, du havde mulighed for at oprette et iværksætterselskab, og den 9. april 2021 udløber fristen for at omdanne IVS’et til et ApS. Det lovforslag blev vedtaget efter tredje og sidste behandling den 9. april 2019, hvor 101 stemte for, 5 stemte imod og 73 udeblev. Derfor dedikerer vi SMVGuidens sjette nyhedsbrev til at stille skarpt på de bagvedliggende årsager, samt på hvad du bør foretage dig, hvis du er en de cirka 45.000 IVS-ejere, der rammes af tiltaget.

IVS – historien om en misbrugt selskabsform

Den 17. september 2018 udgav Erhvervsstyrelsen en analyse af iværksætterselskaber, som blev planlagt mindre end ét år efter, det politiske udspil blev indført den 1. januar 2014 (under navnet ”aftale om styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet”) af den forhenværende SRV-regering. Formålet med analysen var at se, om iværksætterselskaberne blev anvendt som tilsigtet. Det konkluderede man i første omgang tilbage i en statusrapport fra maj 2016, at de gjorde, men der blev herefter sået tvivl om, hvorvidt rapporten var retvisende, da den byggede på et datasæt fra en kort tidsperiode og havde samtidig udeladt væsentlige faktorer i sin undersøgelse. Den nyeste analyse bygger på data fra 1. januar 2014 til 31. december 2017 fra Det Centrale Virksomhedsregister, Erhvervsstyrelsens Interne Sagsbehandlingssystem og Danmarks Statistik.  

Selvom der var positive elementer at spotte i IVS-strukturen, og at der utvetydigt findes rigeligt med ærlige og hårdtarbejdende IVS-ejere, så konkluderes det i lyset af denne analyse, at fordelene ikke opvejer ulemperne. Svindel og svig er desværre blevet faciliteret i en større grad end ventet i forlængelse af, at det har været for let at stifte gæld i et iværksætterselskab, hvorefter man har kunnet lade det tvangsopløse eller gå konkurs, uden at ejeren selv mister penge. Der lægges derudover vægt på, at en stor del af det positive bidrag fra IVS'erne formentlig ville have forekommet uden selskabsformens oprettelse, ved at en stor del af de samfundsbidragende ejere i stedet havde oprettet enkeltmandsvirksomheder, ApS'er eller lignende.

Tidslinje - IVS fra start til slut

  • Januar 2014 - IVS indføres som selskabsform
  • December 2014 - Aftale om styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet sættes på plads
  • Maj 2016 - Første analyse af IVS'er udarbejdes, dengang med et positivt udfald
  • September 2018 - Analyse af Iværsætterselskaber udgives fra Erhvervsstyrelsen
  • Februar 2019 - Regeringen fremsætter lovforslag om afskaffelse af IVS-strukturen
  • April 2019 - Sidste frist for at oprette et iværksætterselskab var den 8. april, og den 9. april behandles lovforslaget for tredje og sidste gang, og fungerer hermed som ikraftrædelsesdatoen for den 2-årige periode inden afskaffelsen.
  • April 2021 - Fristen for omdannelsen til ApS udløber, og alle IVS'er, som ikke er omdannet inden da, tvangsopløses.

Det bliver billigere at oprette et ApS

Den oprindelige idé med IVS’erne var at gøre det nemmere for danskere at udleve deres iværksætterdrømme ved at lempe bureaukratiske forhindringer forbundet med oprettelsen af et selskab med begrænset hæftelse. Den ambition er ikke helt og aldeles blevet lagt på hylden i dansk politik, men det praktiske udspil herfor parres med en velbegrundet varsomhed over for bedrageri og snyd. Som modspil til nedlæggelsen af den omstridte selskabsform er Regeringen og Dansk Folkeparti i samme ombæring derfor blevet enige om at nedsætte anpartsselskabernes kapitalkrav fra 50.000 kr. til 40.000 kr. – dvs. til blot halvdelen af, hvad det var i 2013. 

Den lavpraktiske guide til omdannelsen fra IVS til ApS

Hvis du ikke får omdannet dit iværksætterselskab til et ApS inden fristen i 2021, vil dit selskab blive tvangsopløst – lige såvel som det ville blive tvangsopløst, hvis du som selskabsejer glemmer at indberette årsregnskaberne rettidigt eller på anden vis undlader at efterleve andre gældende selskabskrav. Derfor er det en god idé, at du allerede nu bliver bekendt med omdannelsesprocessen, som heldigvis er forholdsvis simpel og overordnet set kan anskues i tre trin:

1. Beslutning

Som med alle andre selskabsændringer af væsentlig karakter skal du i selskabet tage en beslutning om ændringen af selskabsformen, hvorved du udarbejder et beslutningsreferat for omdannelsen. Beslutningen skal træffes på en generalforsamling i selskabet, også selvom du er alene om både at være stifter og ejer.

2. Erklæring om den påkrævede kapital

Du skal have en godkendt revisor, advokat eller bank til at udarbejde en erklæring om, at der som minimum er 40.000 kr. til stede i dit selskab. Denne erklæring skal være oplyst og underskrevet på dit stiftelsesdokument, som du indsender til Erhvervsstyrelsen. Du finder stiftelsesdokumentet inde på CVR-registeret.

Hvad kan jeg bruge som indskudskapital?

Startkapitalen kan indskydes kontant eller som apportindskud, dvs. som aktiver. Det nemmeste valg er førstnævnte, men hvis du alligevel ønsker at indskyde kapitalen i form af aktiver, kræver det, at du får en revisor til at lave en vurderingsberetning for dig, hvis formål er at påvise, at dine valgte aktiver rent faktisk har en værdi på 40.000 kr. (eller derover).

3. Ændring af vedtægter

Kravene til vedtægterne for et Anpartsselskab er en smule anderledes, end de er for IVS’erne, så i forbindelse med omdannelsen skal du sørge for, at du opdaterer vedtægterne, hvilket du kan gøre med erhvervsstyrelsens skabelon.


Finansiering til omdannelsen

Selvom kapitalkravet er betydeligt lavere, end hvad det har været, kan 40.000 kr. og de tilhørende omkostninger til en revisionspåtegning stadig være en stor mundfuld for mange små selskabssejere. Likviditetsmæssige udfordringer præger desværre mange af dem, der netop bliver ramt af lovforslaget, og for nogen kan det være godt og vel umuligt at balancere kapitalforøgelsen med alle de øvrige omkostninger, der jo desværre ikke bliver tilsvarende formindsket.

Så hvad gør du, hvis du er én af dem, der ikke har den økonomiske kapacitet til at klare omdannelsen på egen hånd? Der findes efterhånden nævneværdigt mange flere finansieringsalternativer end de traditionelle banklån (som siden finanskrisen er blevet betydeligt sværere at få godkendt som lille virksomhedsejer):

  • Egenkapitalsfinansiering fra investorer
  • Privatlån fra familie eller venner
  • Fakturabelåning
  • Erhvervslån

Erhvervslån er ét af de alternativer, der for mange ejere af SMV'er uden adgang til egenkapitalsfinansiering godt kan betale sig. De direkte låneomkostninger fremstår ofte højere på overfladen, men med alle faktorer taget i betragtning kan et erhvervslån være en økonomisk fordelagtig løsning for mange virksomhedsejere. 

Erhvervslån fra OPR-Virksomhedslån