Den 29. maj kom et længe ventet pressemøde, hvor regeringen endelig skulle tage stilling til, hvad vi gør med de danske grænser henover sommeren. Selvom der herved var aspekter at glæde sig over for erhvervslivet, havde mange danske virksomheder, der opnår en væsentlig andel af sin indtjening fra turister i sommerhalvåret, forventet og håbet på mere. Særligt københavnske virksomheder trak det korteste strå, da de tilladte turister ikke må indkvarterer sig på hovedstadens hoteller og øvrige overnattelsesmuligheder - samtidig holdes grænsen til Sverige stadig lukket. Vi vil ikke forholde os til, om regereingens beslutning fra et holisitsk perspektiv er fornuftig - vi vil derimod blot se mere nøgternt på, hvilke konsekvenser det har for erhvervslivet, samt på hvad der giver anledning til forhåbning.
Er de "lovlige" turister nok til at redde en blødende turismeindustri?
Fra og med den 15 juni 2020 kan vi igen få norske, tyske og islandske turister i det danske land, som kan bidrage til i hvert fald en lille del af den markante genopbygning af økonomien, som vi står overfor. Det sker dog under visse restriktioner, da de indrejsende på forhånd skal booke minimum seks overnatninger, hvoraf alle overnatningerne skal være udenfor København og Frederiksberg.
Nordmændenes, tyskernes og danskeres tilstedeværelse er vigtigst set med erhvervslivets briller
Sidste år var der samlet set 144.000 tyskere, islændinge og nordmænd, der overnattede i København, mens der af den samme gruppe af nationaliteter samme år samlet var 1,35 mio., der overnattede på diverse beværtninger udenfor hovedstaden. Netop nordmændene og tyskerne er dem (udover danskerne selv), der besøger os hyppigst, i hvert fald når det gælder kommercielle ophold. For at sætte deres relevans i relief, så var der i rekordåret 2019 samlet 56,1 mio. overnatninger i Danmark, hvor danskere, nordmænd og tyskere heraf stod for over 46 mio. iflg. DST. For Danmarks erhvervsliv udenfor København er det derfor unægteligt et nævneværdigt plaster på såret, at netop disse turister får lov til at komme ind. Samtidig kan man forvente, at endnu flere danskere vil indlogere sig på landets overnatningsmuligheder udenfor eget hjem - ligeledes kan man forvente, at en større andel af hjemmeblivende danskere vil kompensere for en god andel af de tabte turistindtægter for de danske butikker og restauranter, som udover hoteller og feriecentre ellers også rammes rigtig hårdt af de manglende udenlandske kunder.
Tvivlsomt at det vil løse hele problemet
Til trods for danskferierende danskere og grønt lys for nordmænd og tyskere vil der sandsynligvis stadig være rigtig langt op til de godt 132,5 milliarder kroner i omsætning, som turismen stod for i 2018. Ydermere estimerer VisitDanmark, at turisterne årligt køber produkter fra danske virksomheder svarende til 57,7 mia. kr. under deres ophold i Danmark. De tre måneder fra midt marts til midt juni, hvor landet har været lukket, stod sidste år for mere end en tredjedel af det samlede antal overnatninger, som i år (som følge af COVID-19) næsten har ligget helt stille. Den tid alene har allerede tvunget mange erhvervsdrivende i knæ, som har været afhængige af turismen, og selvom redningspakkerne har gjort meget godt for mange virksomheder, er det økonomiske udgangspunkt for mange stadig markant dårligere, end hvad det var i fjor. Ydermere er der ikke nødvendigvis noget, der tyder på, at de tabte turistindtægter fra foråret indhentes i sommeren. Tværtimod vil der efter alt at dømme her også være en markant lavere andel af besøgende i juli og august målt mod sidste år.
Der vil formentlig være en betydelig andel af tyskere og nordmænd, som i lyset af de indtil nu store usikkerheder om sommerens rejsemuligheder samt et ønske om at bidrage til egen økonomi, allerede har bestemt sig for og booket sommerferieophold i eget land. Dertil kan vi yderligere fratrække "weekendturister", som lukkes ude som følge af seks-dages-reglen og naturligvis alle de andre nationaliteter, som plejer at besøge os i stor stil i juli og august. Med sidstnævnte står københavnske virksomheder ekstra skidt til, fordi de proportionelt er dem, der nyder klart bedst af turisterne fra resten af verden (næsten 3/4 af de nu ikke-tilladte turister indlogerede sig øst for Storebælt iflg. DST) - og samtidig får de altså ikke del af nordmændene, tyskerne og islændingene, undtagen af dem, der tager dagsture til hovedstaden. Som kronen på værket får København heller ikke de mange dagsturister fra Skåne, som tager turen over sundet for at nyde den danske storby.
Hvordan det konkrete regnskab for virksomheder udmønter sig helt nøjagtigt efter plusserne er lagt til og minusserne er trukket fra, er der selvfølgelig ingen, der kan vide med sikkerhed, før vi står på den anden side. Men med tanke på de førnævnte argumenter skal der gå særdeles meget rigtigt, hvis ikke de delvist lukkede grænser som helhed får en svært negativ økonomisk nettopåvirkning.
Få andre nationaliteter med "anerkendelsesværdige formål" kommer også ind
Du skal ikke blevet helt overrasket, hvis du alligevel støder på ikke-herboende udenlandske kunder, der ikke kommer fra et af de tre førnævnte lande. Det er nemlig også muligt at rejse ind i landet, hvis man har et såkaldt "anerkendelsesværdigt formål". Indtil videre gælder det blandt andet kærester fra Sverige og Finland, ægtefæller fra hele verdenen, folk med arbejdsøjemed i Danmark mv. Du kan se hele listen for anerkendelsesværdige formål på politiets hjemmeside.
Håb for at det ændrer sig før tid
Til trods for at statsministeren og co. talte med store ord, da de annoncerede grænselukningen for det øvrige udland indtil den 31. august, kan man spekulere i, om der alligevel bliver blødt op for gæster fra flere lande inden da. Vi mener ikke, det er noget, din virksomhed bør budgettere med, og vi forsøger samtidig ikke at spå om, hvad der nøjagtigt kommer til at ske. Vi vil dog pointere tre væsentlige faktorer, som kan være indikerende for, at du måske alligevel får udbytte af flere europæiske besøgende før den fastsatte dato.
Stort pres fra Europa
Selvom EU i vid udstrækning har stået gemt i skyggen af de nationale regeringers og myndigheders Corona-håndtering siden udbruddet i februar/marts, kan udlandets (og særligt nabolandenes) tiltag stadig påvirke indenrigspolitiske beslutninger - både fordi man her kan opnå ny viden fra deres erfaringer, men også fordi det afledt kan skabe et politisk pres fra såvel udenlandske som indenlandske interesser. Derfor kan Tysklands annoncering om at ophæve rejseadvarslerne til EU og EØS-landene fra 15 juni bidrage til, at vi ligeledes åbner mere op for øvrige rejsende før tid. Samtidig har Norge i vage termer luftet muligheden for at åbne til flere lande i løbet af sommeren, mens Holland og Sverige hele tiden har givet europæerne mulighed for indrejse - hvor Holland bemærkelsesværdigt har haft et sammenligneligt smittetryk med Danmark i over en måned nu. Ydermere fremlagde Europakommissionen den 13 maj et ønske om, at Schengen-landene bør koordinere interne grænseåbninger, og igen den 6 juni medgiver MEP'erne i Europaparlamentet, at de vil lægge pres på medlemslandene for åbne grænser i Europa mellem de lande, der er nogenlunde samme sted i smitteudviklingen.
Smitteudviklingen går den rigtige vej - både herhjemme og i Europa
Til trods for, at vi bevæger os ind i tredje fase af regeringens genåbningsplan forholder smittetrykket i Danmark sig stadig under ét, antallet af døde forholder sig stabilt og antallet af indlagte fortsætter med at falde. Selvom vi ved hver genåbningsfase øger sandsynligheden for, at smitten blusser op igen, ser det indtil videre positivt ud. Med forøgelsen af forsamlingsforbuddet, genåbningen af fitnesscentre m.m. forventer SSI dog, at vi vil se en stigning i andelen af smitten indenfor 2-4 uger - men hvis vi endnu engang kan påvise en sundere udvikling end ventet, efter de nyeste tiltag bør kunne ses i samfundets Corona-statistikker, kan det givetvis give beslutningstagerne mod på mere. Den samme udvikling ses i stort set alle europæiske lande, som nu mere eller mindre ser ud til at have overstået det værste af (i hvert fald første bølge) COVID-19. Hvis du vil læse mere om Corona-udviklingen i Danmark, kan du få tallene direkte fra hovedkilderne på Statens Serum Instituts ugentlige rapporter og Sundhedsstyrelsen overblik.
Regeringen har ved næsten hver plan indført efterfølgende ændringer
Det er ligeledes værd at bemærke, at regeringen næsten ved hver plan ikke har holdt sig 100 procent til det, de i første omgang har annonceret på pressemødet. Det er der naturligvis flere gode grunde til, men det, man i hvert fald kan udlede derfra, er, at en fremlagt plan langt fra er ensbetydende med en ufravigelig skæbne. Derfor giver det også en smule håb for det turistafhængige erhvervsliv om, at den "rigtige" udvikling i løbet af juni samt ny viden og det førnævnte pres kan få regeringen til at løsne op for grænserestriktionerne.
Særlig hjælpepakke til turismeerhvervet
Regeringen har efterfulgt af meldingen om grænserne den 29. maj medgivet et løfte om en såkaldt "sommerpakke", der skal hjælpe de virksomheder, der læner sig opad turismeindtægterne. Det bliver ikke nødvendigvis i form af direkte tilskudt til virksomhederne, men snarere som tilskud til forbrugerne, der herved kan bruge pengene til fordel for de danske virksomheder. De har allerede besluttet at afsætte 200 mio. kroner til, at børn og unge kan få en god sommerferie i Danmark, som målrettes danske ferielejre, fodboldskoler mv.
De helt store initiativer vil dog først efter planen drøftes nærmere i morgen den 11 juni (og formentlig offentliggøres i samme ombæring), hvor vi formentlig ser, at de indefrosne feriepenge kommer i spil. Flere initiativer ventes også, og det vides endnu ikke konkret hvad disse gå ud på, så vi anbefaler, at du holder dig orienteret på nyhedsmedierne.
