Maj 2019 | Valgkampsundersøgelse

• PDF
  Download artiklen som PDF-fil

SF og Dansk Folkeparti har undladt at deltage i vores undersøgelse*, men du kan finde linksene til deres erhvervspolitiske indsatsområder nederst i nyhedsbrevet. De resterende syv folketingspartier har oplyst mellem tre og fem punkter hver, som de vil bestræbe sig på at få indført, såfremt mandaterne tillader det. Partiernes erhvervsordførere citeres direkte. Vi lægger ud med en oversigt over alle partiernes mærkesager, så du kan danne dig et overblik over, hvor de forskellige partier står i forhold til hinanden. Derefter dykker vi ned i de individuelle partiers mærkesager, som erhvervsordførerne uddyber med konkrete lovforslag og udspil. 

Pelle Dragsted, Erhvervsordfører for Enhedslisten:

Bedre forhold for ledige, der ønsker at starte som selvstændige

• Der indføres en iværksætterydelse på dagpengeniveau. Ledige, der ønsker at starte op som selvstændige, skal kunne ansøge om iværksætterydelsen, som udbetales i op til to år. 
  Forudsætningen for at blive godkendt til iværksætterydelsen er, at man har en overbevisende forretningsplan, som godkendes af jobcentret.
• Jobcentrenes kompetencer mhp. at understøtte ledige, der ønsker at starte som selvstændige forbedres. Der skal således på alle jobcentre være medarbejdere, der kan understøtte selvstændige ift. forretningsplaner, regnskab og revision, kontakt til erhvervsfremmesystemet, rådgivning ift. at sikre kapital m.m. Der afsættes 100 mio. kr. årligt til at sikre, at de rette kompetencer til at understøtte selvstændige i beskæftigelsesindsatsen er til stede.

Opgør med store virksomheders lange betalingsfrister

• Adgangen til at aftale længere betalingsfrister end 30 dage ophæves. Dette vil bringe reglerne for betalinger mellem erhvervsdrivende i overensstemmelse med reglerne for betalinger, hvor skyldner er en offentlig myndighed. Dette vil have den yderligere fordel, at der opnås lettelser af de administrative byrder, da virksomhederne fremover ikke skal forholde sig til forskellige betalingsfrister afhængigt af om skyldner er virksomhed eller offentlig myndighed.
• Adgangen til at aftale ratebetalinger med lange betalingsintervaller begrænses. Dette skyldes, at det ellers vil være muligt at omgå ovennævnte ufravigelige maksimale betalingsfrist på 30 dage. For at undgå, at denne mulighed misbruges, foreslår Enhedslisten derfor, at ratebetalinger med betalingsintervaller på mere end 30 dage kræver en særlig begrundelse og endvidere som udgangspunkt anses for urimelige over for kreditor, såfremt betalingsintervallets rimelighed bestrides.

Barselsrettigheder til selvstændige på lige fod med lønmodtagere

• Selvstændige enkeltmandsvirksomheder med en indkomst over dagpengemaksimum bliver en del af Barsel.dk. 
  Barsel.dk er en udligningsordning administreret af ATP, som private arbejdsgivere skal være medlem af for at få udlignet deres udgifter, når deres ansatte skal på barsel. Men den omfatter i dag kun virksomhedens ansatte eller ejere af en virksomhed med selskabsform. Fremover skal barsel.dk også omfatte selvstændige uden selskabsform.
• Såkaldte kombinatører, der er deltidsansatte i lønmodtagerforhold og derudover driver selvstændig virksomhed eller er honorarlønnet, bliver ligeledeles omfattet af ordningen. Der udarbejdes en regnemodel for at sammenlægge lønindkomst og honorarindkomst som den, der anvendes i A-kassesystemet således, at man kan sikre, at folk der er deltidsansat i et lønmodtagerforhold og derudover arbejder selvstændigt både skal indbetale til og kunne opnå udbetaling fra Barsel.dk med udgangspunkt i den del af deres indtægt, der ikke er dækket af deres lønmodtagerforhold, under forudsætning af, at deres samlede indtægt (fra både lønmodtagerjob og selvstændigt virke) overstiger dagpengemaksimum.
• De selvstændige skal betale samme årlige bidrag til fonden, som de private arbejdergivere betaler pr. lønmodtager. Indbetalingen til barsel.dk udgør for indeværende 237,5 kr. pr. kvartal (950 kr. om året). I den udstrækning, at dette mod forventning ikke fuldt ud dækker udgifterne til de selvstændiges barselsudbetalinger, foreslår Enhedslisten, at der kan afsættes et mindre beløb til Barsel.dk fra en omdisponering indenfor erhvervfremmeindsatsen.

Thomas Jensen, Erhvervsordfører for Socialdemokratiet:

Forhøjet afskrivningsgrundlag for SMV’ers investeringer i maskiner og IT-udstyr
Vi kan se, at SMV’erne i Danmark halter bagefter, når det kommer til at investere i nye maskiner og IT-udstyr, der kan optimere produktionen. Vi er opsatte på at få frisat det uforløste potentiale, der er i mange danske SMV’er, hvad angår investering og digitalisering. Det kan være større investeringer i alt fra robotteknologi til smalle produktionslinjer. Eller mindre investeringer, der digitaliserer den daglige forretningsgang. Men for mindre virksomheder kan investeringer i maskiner og IT-udstyr være omkostningstunge. Socialdemokratiet foreslår derfor at forhøje afskrivningsgrundlaget for små og mellemstore virksomheders investeringer i maskiner og IT-udstyr.

Opkvalificering og efteruddannelse
Skal investeringerne i nyt udstyr blive en succes, kræver det selvfølgelig, at medarbejderne kan følge med og har de rette kompetencer. Samtidig kommer vi til at mangle tusindvis af faglærte og personer med korte- og mellemlange uddannelser i årene, der kommer. Og omvendt vil der blive færre ufaglærte jobs. Derfor mener vi, at tiden er til, at vi satser på uddannelse og opkvalificering, så vi ruster arbejdsstyrken til fremtidens arbejdsmarked. For det vi kan i dag, er nødvendigvis nok i årene, der kommer. Derfor mener vi, at vi som samfund skal have et vedvarende fokus på opkvalificering og efteruddannelse.
 
Flere penge til Vækstfonden
Det må ikke hæmme væksten og beskæftigelsen, at det er for dyrt og besværligt for sunde virksomheder at få adgang til den nødvendige kapital. Desværre er det tilfældet for mange små og mellemstore virksomheder. Vi vil styrke Vækstfonden med et kapitalindskud på 5 mia. kr., så danske små og mellemstore virksomheder – som er begrænset af, at de traditionelle kapitalmarkeder mangler risikovillighed – kan bekymre sig mindre om risiko- og kapitalklemmen. Investeringerne skal tilfalde sunde virksomheder, der kan skabe vækst og arbejdspladser. Samtidig vil vi sikre, at mindre virksomheder i landdistrikterne kan få lån, hvis de vil investere og vækste gennem en målretning af ordningen med vækstkautioner.

Tillid til ordentlige virksomheder
Vi vil gøre op med unfair konkurrence. På den ene side vil vi skærpe kontrollen af de få virksomheder, der bevidst svindler. Omvendt vil vi øge tilliden til sunde og ordentlige virksomheder. Det vil vi gøre, ved at der udvises en større fleksibilitet overfor de virksomheder, der driver en sund forretning, bidrager til fællesskabet og har styr på ordentlige løn- og arbejdsforhold.
 

Rasmus Nordqvist, Erhvervsordfører for Alternativet:

Lettere adgang til finansiering
Et mere fordelagtigt og smidigt crowdfundingmiljø kan understøtte udviklingen af SMV'er og en stærkere iværksætterkultur. Potentialet i både donationsbaseret, rewardbaseret, aktiebaseret og lånebaseret crowdfunding er stort, men hvis det skal forløses, kræver det, at regler og vilkår for crowdfunding ændres, så det bliver lettere og mere gennemsigtigt at benytte crowdfunding for virksomheder og investorer.

• Forslag: Lånebaseret crowdfunding 
  Alternativet foreslår, at private udlån til iværksættere og SMV’er underlægges en skattemæssig fordel. Fordelen kan eksempelvis udformes sådan, at renteindtægter for op til 50.000 kr. pr. år fra private udlån til iværksættervirksomheder bliver fritaget for skat. Udgiftens størrelse afhænger af, hvor stort et antal, der vil bruge ordningen. Renteindtægter for 150 mio. kr. fra private udlån vil blive anset som en succes og betyde, at staten skal investere i omegnen af 55 mio. kr. årligt. 24
• Forslag: Rewardbaseret crowdfunding 
  Momsreglerne udgør en af de største forhindringer for rewardbaseret crowdfunding. Hvis en virksomhed fejler – og en virksomhed eller iværksætter derfor skal tilbagebetale de crowdfundede midler – skal man igennem et kompliceret forløb med SKAT om at få tilbageført momsen, som kan være vanskeligt at gennemskue. Alternativet ønsker at gøre det muligt for virksomheder og iværksættere, der benytter sig af rewardbaseret crowdfunding at søge om dispensation fra de normale regler for momsrapportering. 
  Forslag: Donationsbaseret crowdfunding 
  Som indsamler bag donationsbaseret crowdfunding skal man i dag betale et gebyr på 1.000 kr. til Indsamlingsnævnet. Det gebyr kan dog være uforholdsmæssigt stort for små crowdfundingprojekter, og samtidig er det uhensigtsmæssigt, at gebyret skal betales forud for indsamlingen. For at skabe bedre vilkår for crowdfunding-baserede indsamlinger til iværksætterprojekter forslår Alternativet derfor at ændre reglerne.
• Forslag: Vækstfondens syndikeringslån 
  I perioden 2011-2015 modtog 51 virksomheder lån fra Vækstfonden syndikeringslån for i alt 250 mio. kr., hvilket skabte grobund for, at private investorer tilførte ca. 900 mio. kr. yderligere til virksomhederne. Alligevel blev ordningen nedlagt i 2015. Alternativet foreslår, at Vækstfondens syndikeringslån genindføres pr. 1. januar 2020 med samme 5-årige økonomiske ramme, som den tidligere har haft. Forslaget kræver en investering på 250 mio. kr. over en 5-årig periode. Da investeringen reelt er et lån, må det forventes, at en væsentlig del af beløbet tilbagebetales. Lånene betegnes ifølge Vækstfonden som en succes, hvis mindst 50 pct. af udlånet tilbagebetales, og statens investering forventes derfor at ligge på 25 mio. kr. årligt i 5 år.

Udvid muligheder for medarbejderaktier og medejerskab 
For at styrke virksomhedernes mulighed for at fastholde nøglemedarbejdere foreslår Alternativet at udvide brugen af medarbejderaktier. Vi vil ændre reglerne, så det bliver muligt at udbetale op til 25 pct. af lønnen i skattefri medarbejderaktier. Derudover skal der skabes en kooperativlov og skabes bedre vilkår for kooperativer og demokratiske virksomheder, hvor flere får mulighed for at være både medarbejder og medejer.

Højere investorfradrag 
I Sverige kan halvdelen af investeringer i iværksættervirksomheder trækkes fra den skattepligtige indkomst (dog op til en grænse på 1.300.000 svenske kr. svarende til 1.040.000 danske kr.). I Danmark er det i dag kun muligt at trække halvdelen af en investering på 400.000 kr. fra. Alternativet foreslår, at det fremadrettet bliver muligt at trække op til 500.000 kr. fra i den skattepligtige indkomst pr. år, når der er tale om investeringer i iværksættervirksomheder på 1.000.000 mio. kr. Er der tale om en iværksættervirksomhed, der af et fagligt udvalg er godkendt som en grøn eller socialøkonomisk virksomhed, skal hele beløbet kunne trækkes fra – altså 1.000.000 kr. Dog skal det kun være muligt at modtage fradragsberettigede investeringer for 15 mio. kr. årligt. På baggrund af erfaringerne fra lignende ordninger i udlandet betegnes forslaget som en succes, hvis 500 iværksættervirksomheder – hvoraf en femtedel er grønne eller sociale iværksættere – rejser en million i gennemsnit. Der afsættes 105 mio. kr. til tiltaget.

Frigør flere pensionsmidler 
Danskernes pensionsformuer er større end pensionsformuerne i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med. Men langt størstedelen af pensionsmidlerne investeres i store etablerede virksomheder. Alternativet vil arbejde for, at det bliver lettere og mere fordelagtigt at investere i nye forretningsprojekter. Konkret foreslår vi, at man ændrer beløbsgrænsen for, hvornår privatpersoner kan investere pensionsmidler i en iværksættervirksomhed. Mere specifikt ønsker vi at sænke minimumskravet fra de nuværende 50.000 kr. til 20.000 kr. Derudover skal Puljebekendtgørelsen ændres for at tillade investering af pensionsmidlerne gennem for eksempel lånebaserede crowdfundingplatforme

Flere mikrolegater til unge iværksættere fra Fonden for Entreprenørskab
Flere mikrolegater til unge iværksættere. Erfaringer viser, at unge iværksættere for meget få økonomiske midler kan komme langt med deres projekter og virksomhedsdrømme. For eksempel har Fonden for Entreprenørskab haft succes med at uddele mikrolegater til unge studerende, hvilket har gjort det muligt for mange at kombinere studielivet med iværksætterdrømmen. Alternativet vil derfor oprette flere mikrolegater til unge og talentfulde iværksættere. Konkret foreslår vi, at Fonden for Entreprenørskab får tildelt yderligere 4 mio. kr. om året. Beløbet skal bruges til uddeling af mikrolegater til lovende projekter og kan eksempelvis betyde 100 mikrolegater á 40.000 kr., hvoraf 0,2 mio. kr. bør øremærkes projekter fra Færøerne og Grønland. Alt i alt en investering på 4 mio. kr. årligt. Samtidig skal indsatsen med at skabe en stærkere iværksætterkultur styrkes gennem skole- og uddannelsessystem. Det kan gøres på flere forskellige måder. En mulighed er at opprioritere praksisfaglige fag, som kan være med til at åbne børn og unges øjne for håndarbejde, teknik, konstruktion, service og arbejdet med at skabe ting i forskellige materialer. En anden mulighed er at styrke fokus på iværksætteri i undervisningen. Det kan bl.a. gøres inden for rammerne af eksisterende fag, som matematik, ved at øge fokus på opstart, drift og udvikling af egen virksomhed. Og en tredje mulighed er at lade eleverne interagere mere med samfundet ved at gå mere fordomsfrit til erhvervsvejledningen. Det kan potentielt hjælpe flere unge med at få øjnene op for iværksætteri og fordelene ved at være selvstændig eller faglært. Det vigtigste er sådan set ikke, hvordan man konkret vælger at styrke iværksætterkulturen på den enkelte skole. Det vigtigste er, at skolerne i langt højere grad evner at rumme og fremme børns kreativitet og opfindsomhed, og at alle børn og unge desuden præsenteres for iværksætteri som en reel levevej.

Ida Auken, Erhvervsordfører for Radikale Venstre:

Bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft
Danske virksomheder mangler arbejdskraft. Det seneste halve år er det sket 35.000 gange, at en dansk virksomhed ikke har kunnet finde en medarbejder – og mere end hver 10. virksomhed har sagt nej til ordrer pga. mangel på arbejdskraft.
Når udlandet i stigende grad efterspørger produkter, som danske virksomheder er specialiseret i, så skal vi understøtte det, så efterspørgslen i størst muligt omfang bliver vekslet til eksport. Vi vil give virksomheder let adgang til den arbejdskraft, de har brug for – også selvom den nye kollega kommer fra udlandet. Vi vil sikre gode vilkår for iværksættere. Det er relativt nemt at starte virksomhed i Danmark, men svært at få den til at vokse sig stor. Nye virksomheder står for næsten halvdelen af nye jobs i Danmark. Vi skal inspirere vores børn og unge til at turde følge andre veje end lønmodtagervejen. Og på den måde skabe en ny iværksætterkultur i Danmark.

Flere penge til grønne startups
Vi vil gøre Danmark til verdens grønne startup-nation. Vi vil gøre Danmark til et grønt testlaboratorium og udbyde problemer, hvor vi er klar til at investere offentlige kroner i nye løsninger, og hvor vi kan tilbyde støtte fra myndigheder, virksomheder og universiteter.

Stop nedskæringerne på uddannelsesområdet
Danske virksomheder har brug for veluddannet arbejdskraft af alle typer. Derfor vil vi stoppe nedskæringerne på uddannelse – det er også en nedskæring på vores erhvervsliv.

Forskningsfradraget skal forhøjes, så flere SMV'er kan investere i forskning og udvikling
Vi vil give små og mellemstore virksomheder bedre mulighed for at investere i forskning og udvikling ved at forhøje forskningsfradraget, så beskatningen af forskningsaktiviteter lempes.
Vi vil tiltrække talent udefra. Vi vil lade internationale iværksættere med egen startkapital på minimum 500.000 kr. få adgang til at starte virksomhed i Danmark. I første omgang for en periode på to år.

May-Britt Kattrup, Erhvervsordfører for Liberal Alliance:

Lavere skatter
Det skal være nemt at starte og drive virksomhed i Danmark. Derfor skal vi sænke skatter på arbejdsindkomst så de første 7.000 tjente kroner er helt skattefri, afskaffe topskatten, selskabsbeskatningen skal ned på 12,5%, udbytteskatten sænkes og arveafgiften afskaffes.
Desuden skal arbejdsskadeafgiften og iværksætterfradraget helt afskaffes, og aktieindkomstbeskatningen skal sættes ned fra 42 pct. til 27 pct.
Især vigtigt for nystartede virksomheder er, at vi vil sikre fradrag for tidligere års underskud i virksomheder.
Alt sammen er finansieret i vores 2030 plan, som er baseret på beregninger fra finansministeriet.

Mindre bureaukrati
Jeg og LA vil arbejde for, at virksomheder kun skal indberette ET sted. Så må de instanser, som skal bruge data selv hente dem fra dette ene sted. Og selv bearbejde dem til den form, som de har brug for.

Fair og lige konkurrence
Der bør være langt mere samarbejde med private virksomheder. Vi skal have fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører. Det gælder regulering og prisudregninger, hvor det offentlige skal medtage alle omkostninger og udfører kontrolbud i overensstemmelse med OECD’s anbefalinger. Og offentlige virksomheder skal ikke kunne udføre opgaver, som i forvejen udføres af private aktører.

Bedre mulighed for medarbejderaktier
Jeg og Liberal Alliance så gerne, at alle virksomheder selv kunne bestemme og aftale aflønningsform. Vi håber stadig at kunne samle politisk opbakning til at fjerne begrænsningerne eller hæve grænsen for medarbejderaktier. Det er en rigtig god mulighed for mindre virksomheder, som både kan få bedre likviditet til at reinvestere i innovation og teknologisk udvikling eller på anden måde have mere kapital til at udvikle virksomheden. 

Torsten Schack Pedersen, Erhvervsordfører for Venstre:

Danmark skal være et af de bedste iværksætterlande i Europa. Vi skal have mere fokus på, hvordan vi tilgår iværksætteri. Det er også derfor, vi nedsatte Iværksætterpanelet. Venstre vil styrke iværksætterkulturen, men det kræver flere tiltag på investeringsområdet.

Skattestop
Danmark skal blive ved med at udvikle sig, og iværksætterne er kilden til fornyelse. Derfor skal vi ikke spænde ben for virksomhederne, og vi skal fjerne bøvlede byrder og bureaukrati. Venstre vil fortsat kæmpe for de bedste rammevilkår for SMV’er og iværksættere. Og i Venstre er vi stærkt imod, at skatten på generationsskifte eller investeringer skal hæves, som andre partier desværre har foreslået!

Iværksætteri på skoleskemaet
Vi skal sætte  iværksætteri på skoleskemaet, så de unge har de rigtige værktøjer med sig, når de skal ud på arbejdsmarkedet. Innovation og digitalisering skal i højere grad være en del af skoleskemaet. Når vi klæder de unge bedre på, hjælper vi samtidig virksomhederne med at få øje på talentmassen.

SMV'er skal have bedre muligheder for at byde på offentlige udbud
Hvad der er lige så vigtigt er, at SMV’erne skal være med på digitaliseringsbølgen. Heldigvis går det rigtig godt på det punkt. Men for at sikre SMV’erne deres plads i kapløbet, skal vi fortsat sørge for, at de har de bedste konkurrencevilkår. Vi skal også give SMV’erne bedre mulighed for at byde på de offentlige udbud. Det er på tide vi gør op med det offentlige opgavetyveri, hvor den offentlige sektor selv udføre ydelser, som allerede eksisterer på det private marked.

Bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft
Derudover sætter vi også fokus på, at virksomhederne har de bedste vilkår for at tiltrække den rigtige arbejdskraft. For at virksomhederne kan tiltrække talentmassen, har vi lempet forskerskatteordningen.  Desværre har et flertal uden om regeringen gjort det svære tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet – det er det modsatte, der er brug for!


Bedre mulighed for medarbejderaktier
Først og fremmest skal vi sikre, at iværksætterne har adgang til risikovillig kapital. Derfor har vi gjort det nemmere for virksomhederne at anvende medarbejderaktier som lønudbetaling. Vi har hævet grænsen for medarbejderaktier fra 10 pct. til 20 pct. Det er en rigtig god løsning i start-ups, hvor der ofte er en begrænset kapital. Som led i Iværksætterpakken oprettede vi en aktiesparekonto. Indskuddet til aktiesparekontoen bliver gradvist hævet. I 2019 er loftet pr. person på 50.000 kr. voksende til 100.000 kr. i 2020, 150.000 kr. i 2021 og 200.000 kr. i 2022 og frem. Jeg kan se idéen i, at loftet kan hæves yderligere. Det vil forbedre aktiekulturen endnu mere. Vi har indført et investorfradrag, som også skal gøre det lettere at tiltrække kapital blandt andet til SMV-segmentet.

Anders Johansson, Erhvervsordfører for Det Konservative Folkeparti:

Lavere skatter
Det danske skatte- og afgiftstryk hæmmer virksomhedernes konkurrenceevne. Det skal vi gøre bedre. Udover at fjerne arveafgiften, så har vi en vision om at afskaffe selskabsskatten fuldstændig. Og så skal vi sænke skatten på arbejde ved at hæve topskattegrænsen og øge beskæftigelsesfradraget, så danskerne har et incitament til at gøre en ekstra indsats.

Færre afgifter skal ramme SMV'er
De utallige bureaukratiske og besværlige afgifter i Danmark presser især de mindre virksomheder, som ikke har en hel regnskabsafdeling til at håndtere det administrative bøvl. Vi har allerede fjernet over 70 afgifter. Nu vil vi tage næste skridt. Vi vil blandt andet fjerne arveafgiften, så virksomheder kan overdrages til næste generation uden at blive flået i skat.

Bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft
Der er mangel på arbejdskraft i Danmark. I nogle sektorer er det nærmest umuligt at besætte en stilling. Vi vil gerne udvide beløbsordningen ved at sænke beløbsgrænsen, så flere kvalificerede udlændinge nemt kan komme til Danmark og arbejde for danske virksomheder.

Del din viden