PDF
Dette er et gæsteindlæg fra Azets. Inkasso er et begreb for en økonomisk udfordring, der kan opstå, fordi en debitor ikke har betalt en kreditors faktura rettidigt. En kreditor kan både være en virksomhed eller en person, som har penge til gode hos en debitor, som kan betegnes som en kunde. Den udestående gæld drejer sig ofte om en faktura for en leverance af en form for vare eller ydelse. Hvis debitor ikke betaler til tiden, kan kreditor starte en inddrivelsesproces med rykkerskrivelser og dernæst inkasso.
Når du leverer en vare, er det forventeligt, at du får betaling til tiden - men det er desværre ikke altid tilfældet.
Du kan sagtens opleve situationer, hvor du har brugt ressourcer på produktion, administration og levering, men hvor kunden efterfølgende ikke lever op til betalingsbetingelserne. Og det kan der være flere grunde til. Ofte handler det om en simpel forglemmelse eller sygdom i bogholderiet, men det kan også dreje sig om eksempelvis uenighed om det endelige beløb eller decideret misligholdelse af jeres aftale.
Uanset årsagen for en manglende betaling på en leveret vare skal du givetvis sørge for at få betaling. Først og fremmest af den grund at det kan være en økonomisk udfordring for dig. Manglende betalinger betyder eksempelvis, at du ikke opnår den forventede omsætning og likviditet, og du kan derfor få lavere betalingsevne til at betale dine egne regninger og gæld. Det kan altså svække din virksomheds økonomi, at du mangler betaling fra debitorer – og afhængig af din virksomheds størrelse kan blot få manglende indtægter svække økonomien betydeligt.
I den forbindelse kan du med fordel læse SMVGuidens artikel om, hvordan du undgår manglende betalinger. Men for at imødekomme problemet med de betalinger, som alligevel halter efter, anbefaler vi, at du planlægger en rykker- og inkassoprocedure (også kaldet inddrivelsesproces), som du og andre i din virksomhed altid kan bruge, hvis en kunde ikke betaler sin faktura.
En professionel og effektiv inddrivelsesproces betyder ikke blot, at du forbedrer din virksomheds økonomi ved at sikre betaling. Du vil også udvise professionalisme over for din kunde, fordi en veltilrettelagt rykker- og inkassoprocedure viser, at du selv har styr på økonomi og regnskab.
Sådan en inddrivelsesproces kan opdeles i tre stadier; udenretlig inkasso, indenretlig inkasso og tvangsinddrivelse. Bemærk at nedenstående tre punkter er beskrevet meget overordnet for at give en generel forståelse af de forskellige stadier. I praksis er det som regel ikke helt så lige til, hvorfor det altid er tilrådeligt, at du søger professionel hjælp.
1. Stadie: Udenretlig inkasso
En inddrivelsesproces starter ofte med en rykkerprocedure. En rykkerprocedure kaldes også for udenretlig inkasso, fordi det er de tiltag, du selv kan foretage uden om retten.
Det er ikke et krav, at debitor modtager rykkere, før sagen overdrages til inkasso, såfremt denne ikke betaler sin faktura inden forfaldsdatoen. Men ofte vil du som kreditor gerne bevare en god relation til kunden, som potentielt vil handle igen. Dertil tillægges det faktum, at der ofte er tale om en forglemmelse, når en faktura ikke bliver betalt til tiden. Derfor vil de fleste kreditorer starte med en skriftlig rykkerprocedure, som består af maks. 3 separate rykkere, som dertil kan tillægges rykkergebyr af højst 100 kroner per styk, hvis din kunde er en privatkunde jf. Renteloven §9b. Hvis din kunde er en anden virksomhed, og I dermed har en erhvervsaftale, kan du fravige fra Rentelovens §9b og dermed opkræve højere rykkergebyr samt EU’s kompensationsgebyr på 310 kr.*. Hvis du pålægger et rykkergebyr, skal der være en betalingsfrist på minimum 10 dage. Hvis det første eller andet rykkerbrev ikke har medført betaling, kan du sende det næste rykkerbrev, som skal indeholde et inkassovarsel. Du har nemlig pligt til at sende et inkassovarsel, før sagen overdrages til inkasso. Bemærk i øvrigt, at hvis debitor gør indsigelse mod dit betalingskrav, så skal du behandle indsigelsen, før du kan fortsætte rykkerproceduren. Hvis du i praksis modtager en indsigelse mod f.eks. rykker 1, skal denne besvares før rykker 2 sendes. Debitor fritages således ikke for rykkerproduceren, men du skal behandle dennes indsigelse, før du fortsætter.
Betaler debitor fortsat ikke, kan du overgive sagen til inkasso og dermed overgå til den indenretlige inkassoproces.
2. Stadie: Indenretlig inkasso
Ved indenretlig inkasso overgives sagen til retten, som vil overtage inddrivelse af pengene. Med inkassosager, der har en hovedstol under 100.000 kroner, foregår den indenretlige proces normalt i fogedretten ved indgivelse af et betalingspåkrav også kaldet forenklet inkasso. I inkassosager med en hovedstol over 100.000 kroner vil der blive indgivet en stævning ved de almindelige domstole. Derudover skal du være opmærksom på, at du ikke kan opnå fundament via fogedretten, hvis der er gjort indsigelse mod dit krav, hvor du i tilfældet er du nødt til at føre en civil retssag, dvs. at du kun kan opnå fundament ved en domfældelse. Uanset typen af afslutning eller dom kan det bruges til at tvangsinddrive gælden, da der således er et såkaldt fundament for tvangsfuldbyrdelsen.
Det kan være en god idé at få hjælp fra en professionel, der har erfaring med inkassosager til den indenretlige inkassoproces. Dermed kan du øge din chance for at få betalt udestående gæld, og samtidig bruge mere tid på din kerneforretning. Du kan læse mere om inkassoservice her.
3. Stadie: Tvangsinddrivelse
Fogedretten, som bestemmes ud fra debitors bopælsområde, sørger for tvangsinddrivelse af gæld. Debitor vil blive indkaldt til et møde med deltagelsespligt, hvor denne vil blive afhørt om sine økonomiske forhold under det pålagte strafansvar.
Hvis debitor ikke kan betale sin gæld, vil alle ejendele med økonomisk værdi (med undtagelse af reglerne om trangsbeneficiet, dvs. udlæg i ejendele mv., som ikke overstiger, hvad der udgør en beskeden levefod og et beskedent hjem) vurderes til tvangssalg. Alternativt er det ligeledes muligt at foretage udlæg i en række forskellige aktiver, som debitor måtte have. Tvangsinddrivelse afsluttes, når debitor har betalt sin gæld. Det kan dog forekomme, at debitor ikke har ejendele med økonomisk værdi, hvilket kan være grund til, at gælden afskrives på grund af debitors insolvens. Derfor kan du også risikere, at du ikke modtager pengene. I teorien har du dog altid mulighed for at forny gældskravet, med mindre dit krav er rettet mod et konkursramt selskab, hvor ejeren ikke har underskrevet en personlig selvskyldnerkaution.
Har I brug for hjælp?
Vi håber, at dette indlæg har givet dig et godt overblik over dine muligheder for at inddrive manglende betalinger. Har du brug for rådgivning eller hjælp til rykker og inkasso, kan Azets hjælpe med både fuld debitorstyring og inkassoservice.
Indlægget er skrevet af Azets - en international koncern, der tilbyder assistance inden for økonomi, løn, rådgivning og forretningstjenester.
