Selskabsformer: Enkeltmandsvirksomhed, ApS eller noget helt tredje?

• PDF
  Download artiklen som PDF-fil

Det er i dagens Danmark uhyre nemt at stifte et selskab.

Som udgangspunkt kræver det blot 10 minutter, dit NemID og en computer med adgang til www.virk.dk, og så kan du blive direktør. Men hvilken selskabsform skal du vælge? Har du overblik over hvilke selskabsformer, der findes, og hvad fordelene og ulemperne er ved dem?

Valget af virksomhedsform er væsentligt, da det vil få fremtidig betydning for f.eks. skatteforhold, finansiering, fremtidigt salg og risici. Vi mener derfor godt, at det kan betale sig at sætte sig en smule ind i de forskellige selskabsformer. I øvrigt vil vi altid anbefale, at du kontakter både en advokat og en revisor og søger rådgivning, måske blot en time fra hver, inden du stifter selskabet, da de kan dele ud af deres erfaringer og måske give dig den første sparring for din fremtidige virksomhed. Sidenhen vil du med garanti få behov for dem.

Hvilke selskabsformer findes der?

Der findes over 20 forskellige virksomhedsformer i Danmark. Vi vil dog ikke se nærmere på f.eks. fonde, foreninger, A.M.B.A osv., men i stedet koncentrere os om de mest anvendte. Vi kan således overordnet set dele virksomhedsformerne op i to kategorier (listen er ikke udtømmende):

• Personligt ejet mindre virksomhed (PMV), Enkeltmandsvirksomhed (ENK) og Interessentskab (I/S)
• Selskaber: Iværksætter, Anparts og Aktieselskab (IVS, ApS og A/S)

De umiddelbare væsentligste forskelle mellem de to overordnede kategorier er kravene om kapitalindskud og hæftelsesansvaret, som vi blandt andet vil gennemgå i artiklen. De skattemæssige aspekter berøres kun overfladisk, da det i praksis er en kategori helt for sig selv.

Du har som regel altid mulighed for at ændre virksomhedsform senere hen – eksempelvis kan du omdanne en enkeltmandsvirksomhed til et anpartsselskab, men der kan være en del omkostninger forbundet hertil og måske også nogle grimme skattemæssige overraskelser. Så rådet må være, at du får stiftet virksomheden med den ”rigtige” selskabsform fra start (eller i hvert fald med den selskabsform, som virksomheden skal drives efter de første 3-5 år).

Det forkromede overblik over selskabsformerne

Nedenfor har vi udarbejdet et skematisk overblik over de mest populære selskabsformer, og hvad der kendetegner de forskellige former. Derudover har vi yderligere skrevet lidt om de forskellige former, og opstillet forskellige fordele og ulemper til selskabsformerne.

• Personligt ejet mindre virksomhed (PMV)
• Enkeltmandsvirksomhed (ENK)
• Interessentskab (I/S)
• Iværksætterselskab (IvS)
• Anpartsselskab (ApS)
• Aktieselskab (A/S)

*Som det indledningsvist er nævnt, vil de skattemæssige overvejelser ift. til valg af personskattereglerne, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen ikke blive behandlet i denne artikel. Du bør i stedet kontakte din revisor (eller tilmelde dig vores nyhedsbrev, da vi på et senere tidspunkt vil publicere indhold om dette emne).

**Lønsumskrav i stedet for moms er ikke medtaget. 

Personligt ejet mindre virksomhed (PMV)

En personligt ejet mindre virksomhed minder mest af alt om en slags hobbyvirksomhed, idet et af formkravene til denne er, at den årlige omsætning er under 50.000 kr. Så hvis du pusler med nogle småprojekter i din fritid, som du modtager betaling for, kan denne virksomhedsform måske være fin, idet de formelle indberetningskrav er meget begrænsede - bl.a. skal du ikke indberette moms eller andre afgifter.

Enkeltmandsvirksomhed (ENK)

I denne selskabsform er der kun én ejer, som ejer alle virksomhedens aktiver og derfor også al virksomhedens gæld. Det er muligt at stifte en enkeltmandsvirksomhed uden at investere penge i virksomheden. Enkeltmandsvirksomheden er den mest populære virksomhedsform blandt iværksættere. Der er ingen bestyrelse eller direktion, men det er muligt at ansætte medarbejdere (hvilket det ikke er i en PMV-struktur).

Ift. skat er du og din virksomhed én og samme person. Det vil sige, at du hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens (gælds)forpligtelser. Det betyder også, at du kan fradrage virksomhedens underskud i din personlige indkomst, men du bliver altså også beskattet af virksomhedens overskud som personlig indkomst.

Fordele

• Et eventuelt underskud i virksomheden kan fradrages i din lønindkomst (med forbehold for valg af personskattereglerne, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen).
• Det er gratis at oprette og tilmed hurtigt og nemt at oprette virksomheden.
• Ingen lovkrav om ledelse eller offentliggørelse af regnskab.
• Som udgangspunkt hurtigt og nemt at videresælge.

Ulemper

• Du hæfter personligt for virksomhedens gæld.
• Der er ingen mulighed for at få nye ejere ind i virksomheden medmindre den omdannes til I/S eller til et selskab.
• Der kan være væsentlige omkostninger forbundet med generationsskifte eller salg af virksomheden.
• Hvis virksomheden har stort overskud, ender du sandsynligvis med at betale topskat.

Interssentskab (I/S)

Ligesom en enkeltmandsvirksomhed er et interessentskab også personligt ejet, men forskellen er, at der skal være minimum to ejere. Ejerne kan både være personer og virksomheder, og der er kun registreringspligt, hvis ejerne er kapitalselskaber, eller hvis virksomheden eksempelvis skal momsregistreres eller skal registrere en anden form for skatte- eller afgiftsmæssig pligt.

Der er ingen krav om kapitalindskud, og derfor hæfter du også personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Dertil hæfter du også solidarisk med hele din formue – altså både med dit private hus, bil osv.

Der skal bogføres efter bogføringsloven, og hvis alle ejerne er selskaber, skal der indsendes årsrapport til Erhvervsstyrelsen efter årsregnskabsloven. Er ejerne derimod personer, er der ingen pligt til at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen, men der skal stadig føres skatteregnskab for virksomheden. Virksomheden kan i lighed med PMV og ENK beskattes under en af tre ordninger efter egen afgørelse; personskattereglerne, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

Fordele

• Ingen formelle stiftelseskrav eller revisionskrav
• Det er gratis og hurtigt at oprette
• Et eventuelt underskud fratrækkes i din personlige indkomst (med forbehold for valg af personskattereglerne, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen). Simpelt eksempel: Hvis din lønindkomst er på f.eks. 350.000 kr., og du har underskud i selskabet på 50.000 kr., skal du kun betale skat af 300.000).

Ulemper

• Ubegrænset og personlig hæftelse.

Holdingselskab - hvad er det, og er det en selskabsform?!

Vi skyder lige en bemærkning ind, inden vi fortsætter til selskabsformerne uden personlig hæftelse. Ved oprettelse af et IVS, et ApS eller et A/S tilrådes det, at der også oprettes et holdingselskab. For mindre virksomheder vil holdingselskabets funktion typisk blot være at eje anparterne eller aktierne i det egentlige driftsselskab. Hvis du vil vide mere om holdingselskaber er www.ditselskab.dk et udmærket sted at starte. Der kan være en lang række fordele i både at have et holdingselskab, som ejer anparterne eller aktierne i dit driftsselskab.

Iværksætterselskab (IVS)

Er du iværksætter, og ønsker du at stifte selskab uden selv at indskyde en større kapital? Så er et iværksætterselskab måske noget for dig. Her skal du blot indskyde en kontant kapital på alt fra 1 kr. til 49.999 kr.  Selskabet kan ejes af en eller flere personer, og skal have en direktion. Selskabets formue er kun selskabets, og ikke ejernes – derfor hæfter du ikke personligt for virksomhedens gæld, eller andre forpligtelser ud over de kontanter, som du selv har skudt ind.

I forbindelse med oprettelsen skal du også udarbejde et stiftelsesdokument med vedtægter, som skal underskrives af stifteren eller stifterne. Overvej i øvrigt nøje dit revisionsvalg ved oprettelsen.

I et iværksætterselskab beregnes skatten efter selskabsskattereglerne, og der skal udarbejdes en årsrapport, som skal indsendes til Erhvervsstyrelsen og samtidig skal godkendes på en generalforsamling samt revideres af en revisor (revision kan fravælges).

Fordele

• Du hæfter ikke personligt, hvis der er gæld i virksomheden
• Minimalt krav til kapitalindskud (1 kr.) - i praksis er dette dog lidt uhensigtsmæssigt, idet stiftelsesgebyret er 670 kr.
• Nemt at få nye partnere ind i selskabet.

Ulemper

• Der skal lægges minimum 25% af selskabets overskud som bundreserve
• Ingen udbetaling af udbytte, før selskabet har sparet 50.000 kr. op i selskabskapital
• Et eventuelt underskud kan ikke fratrækkes fra din personlige skattepligtige indkomst
• Nogle kunder vil kræve, at du stiller en større sikkerhed (f.eks. pant eller (selvskyldner)kaution) ved køb af varer, fordi du kun har et IVS.
• Sandsynligvis skal du ud og købe hjælp til at oprette selskabet.

Anpartsselskab (ApS)

Sammen med ENK er anpartsselskabet den mest anvendte form for selskabsform i Danmark. Der skal som minimum være en ejer, og der skal skydes en minimumskapital ind på 50.000 kr. Der skal være en direktion, men det er selvbestemt, om man også vil have en bestyrelse eller et tilsynsråd (Advisory Board). Der skal også udarbejdes et stiftelsesdokument og vedtægter (ligesom det var tilfældet for IVS).

Som ejer hæfter du kun for den kapital, du selv har skudt ind. Selskabet hører under regler om selskabsskat, og der skal udarbejdes en revideret årsrapport (revision kan fravælges), der skal godkendes på en generalforsamling, og derefter indsendes til Erhvervsstyrelsen.

Fordele

• Ingen personlig hæftelse
• I forbindelse med stiftelsen af et anpartsselskab, kan du også stifte et holdingselskab, som ejer anpartsselskabet anparter (kapitalen kan ”rulles” fra holdingselskabet og ind i selve driftsselskabet, dvs. der oprettes to selskaber f.eks.: Kurts Auto Holding ApS og Kurts Auto ApS).
• Signalværdien med et kapitalindskud på 50.000 kr. og den faste lovgivning omkring anpartsselskaber vil med al sandsynlighed virke positivt på dine kreditorer sammenlignet med et IVS med 1 kr. indskudt kapital.

Ulemper

• Der skal indskydes minimum 50.000 kr., før du kan stifte selskabet eller selskaberne, hvis du også vælger at have holdingselskab.
• Et eventuelt underskud kan ikke fradrages i din lønindkomst.
• Selskabets formue er kun selskabets, og ikke ejernes.

Aktieselskab (A/S)

Det er den mest kapital tunge selskabsform, der findes i Danmark og er primært for de lidt større virksomheder. Der skal minimum være én ejer, og der skal indskydes kapital på mindst 400.000 kr. Et aktieselskab skal både have en direktion og en bestyrelse, og der skal afholdes generalforsamlinger. Som aktieselskab er man underlagt en lang række strenge krav ifølge selskabsloven.

Et aktieselskab og et anpartsselskab har store ligheder i forhold til revision, da det for begge selskabsformer kræves en revideret årsrapport, som er godkendt på en generalforsamling, og skal også indsendes til Erhvervsstyrelsen.

Fordele

• Begrænset hæftelse – som maksimum den indskudte kapital på 400.000 kr.
• En kapitalindskydelse på 400.000 kr. viser omverden, at der er midler i virksomheden, som kan være positivt overfor samarbejdspartnere.

Ulemper

• Der er strenge krav i forhold til selskabsloven
• Der skal indskydes en minimumskapital på 400.000 kr.

Freelancer og hvad så?

Du kan, såfremt særlige kriterier opfyldes, arbejde som freelancer. Du skal dog have tungen lige i munden, og vi anbefaler, at du læser om dette direkte på f.eks. Virksomhedsguiden og/eller på SKAT. Og/Eller drøfter det med en advokat og en revisor.

Hvilken selskabsform er så den bedste?

Først og fremmest har selskaberne åbenlyse fordele ift. hæftelsesansvar, dog kan det også være negativt set ud fra et (kredit)leverandørmæssigt synspunkt, hvorimod du i enkeltmandsvirksomheden hæfter med alt, hvad du ejer. En leverandør vil sandsynligvis være skeptisk ift. at give kredit, hvis du har stiftet et IVS med 1 kr., mens situationen vil være anderledes for et ApS (og igen helt anderledes for et A/S). Omverdens bedømmelse af niveauet af seriøsitet stiger som regel i takt med kapitalindskuddet.

De politiske tanker bag IVS strukturen var som udgangspunkt udmærket, men kapitalkravet på 1 kr. er ikke gennemtænkt, og det burde efter alt at dømme øges til f.eks. minimum 15.000 kr. for blot at dække omkostninger ift. stiftelse osv. 1 kr. giver ganske enkelt ikke mening i praksis.

Kapitalkravet til A/S selskabet vil for de fleste være en stor mundfuld, og det mere moderate, men samtidig seriøse bud, bliver derfor ApS-strukturen, hvor kapitalindskuddet på 50.000 kr. trods alt viser en vis seriøsitet omkring virksomheden, og at der er en vis driftskapital at starte på.

Enkeltmandsvirksomheden kan også være udmærket, men det kommer an på ambitionerne for virksomheden. Hvis du fra start allerede ved, at du f.eks. senere vil sælge virksomheden, så start med et ApS. Enkeltmandsvirksomheden kan være en fin start, men der kan opstå nogle komplikationer ved omdannelse fra ENK til f.eks. ApS, idet værdiansættelsen kan være besværlig og udløse et ordentligt skattesmæk.

Som opsummering anbefaler vi, at du med denne artikel in mente går lidt i tænkeboks og derefter kontakter en advokat og en revisor. I kan drøfte dine overvejelser og sammen finde den løsning, som passer til din fremtidige virksomhed. Vælg med fordel en advokat og en revisor, som i forvejen har indsigt i den branche, som du befinder dig i, da du således vil få det bedste udgangspunkt ift. rådgivning. Og sidst men ikke mindst:

Lad være med at vælge den billigste advokat og revisor - husk på, at pris og kvalitet hænger sammen.

Bemærk at der kommer ændringer i forhold til IvS og ApS hvilket du kan læse om i:

Afskaffelse af IvS selskaber og nedsættelse af ApS kapitalkrav og

Er du en af de 45.000 med et Iværksætterselskab (IvS)?

Del din viden