PDF
Vi har i artiklen Grundlæggende nøgletal til regnskabsanalyse belyst, hvordan du kan beregne en række konkrete nøgletal. Det kan dog til tider være svært at danne sig et overblik over et regnskab ved første øjekast, hvorfor vi kan anvende to almenkendte metoder kaldet: common-size analyse og indeksanalyse, som vi vil gennemgå i denne artikel. Vi har opstillet et regnskab, som blot er illustrativt, og det afspejler, hvordan vi kan beregne tallene i en common-size analyse og indeksanalyse.
Common-size analyse
I denne type analyse kan vi standardisere de enkelte poster i resultatopgørelsen, balancen og eventuelt også i pengestrømsopgørelsen for at eliminere de absolutte størrelser på tallene, dvs. vi omregner til procent. Det er særligt hensigtsmæssigt, hvis vi ønsker at vurdere overskuddets størrelse i f.eks. virksomhed A på 1 mio. kr. med overskuddet i virksomhed B på f.eks. 50 mio. kr. Vi kan således sammenligne to virksomheder i relative termer, hvilket til almindeligt husmandsbehov er acceptabelt, hvis virksomhederne er indenfor samme branche og i øvrigt som udgangspunkt ligner hinanden (f.eks. din konkurrent). Inden konklusionerne fastsættes fra en sådan sammenligning, skal du være bevidst om bl.a. regnskabsprincipperne for hver virksomhed, da disse kan være meget forskellige, og dermed kan analysens konklusioner være misvisende, hvis du ikke har disse in mente. I professionel sammenhæng (aktieanalytiker, investor el.lign.) vil det ikke være tilstrækkeligt at foretage en common-size analyse med udgangspunkt i denne artikels antagelser og betragtninger.
Det Lune Brød og Bageriet
Vi har opstillet et beregningseksempel for en common-size analyse nedenfor baseret på to fiktive virksomheder. Vi antager, at virksomheden Det Lune Brød og virksomheden Bageriet er sammenlignelige i forhold til regnskabspraksis, branche m.m. Som det fremgår af tabel 1, har Bageriet en nettoomsætning, som er knap 50 gange større end Det Lune Brød, men betyder det også, at Bageriet skaber et større relativt overskud end Det Lune Brød? Resultatet af primær drift udgør for Det Lune Brød 13,4% af nettoomsætningen, mens det for Bageriet kun er tilsvarende 4,5%. Vi ser, at produktionsomkostningerne udgør nogenlunde samme andel i begge virksomheder, men at der er markant forskel på salgs- og distributionsomkostningerne (13,3% kontra 24,9%), hvilket kunne skyldes højere markedsføringsomkostninger for Bageriet. Andre driftsindtægter er for Det Lune Brød på 10,8%, mens Bageriet kun formår at komme op på 2,9%, hvilket kunne skyldes, at Det Lune Brød er bedre til at sælge komplementerende eller supplerende produkter til deres brødprodukter som f.eks. smør, ost, syltetøj, kakaomælk m.v. Administrationsomkostningerne udgør til gengæld en relativt stor del for Det Lune Brød, hvilket kunne bunde i, at Bageriet har stordriftsfordele i forhold til administration. De øvrige poster knytter vi ingen kommentarer til i dette simple eksempel, men vi bemærker, at resultatet for Det Lune Brød udgør 22,7%, mens Bageriet kun kommer op på 3,5%, selvom Bageriet har en 50 gange så stor omsætning end Det Lune Brød.
Tabel 1: Common-size analyse af resultatopgørelsen for Det Lune Brød og Bageriet. 
I tabel 2 har vi ligeledes opstillet common-size analyse beregninger for balancen for henholdsvis Det Lune Brød og Bageriet. Vi ser tydeligt, at tilgodehavender for det Det Lune Brød fylder meget i balancen, da de udgør hele 41,5% af aktiverne, hvilket kunne skyldes, at de udover at sælge til forbrugere i butikken også har nogle B2B kunder, hvor de f.eks. giver 60 dages kredit. Derudover ser vi, at Bageriet har en høj andel af anlægsaktiver, hvilket kunne være ejendomme, maskiner til bagning osv.
På passivsiden har Det Lune Brød en del mere gæld end Bageriet, hvilket skyldes, at de er relativt nystartede og derfor har søgt om fremmedkapital i form af erhvervslån. Egenkapitalen er tilsvarende lav, mens Bageriet har en stærk egenkapital. Vi bemærker dog særligt den store andel som hensættelser udgør hos Det Lune Brød, hvilket kunne skyldes, at Bageriet har sagsøgt Det Lune Brød i forhold til varemærkeloven kort før balancedagens opgørelse. Det Lune Brøds flagskibsprodukt hedder nemlig FynskBrød, hvilket Bageriet mener er en kopi af deres produktnavn i deres lokale afdeling på Fyn, som hedder FynsBrød og som indeholder de samme ingredienser.
Tabel 2: Common-size analyse af balancen for Det Lune Brød og Bageriet.
Vi har udeladt et eksempel med pengestrømsopgørelsen, da denne blot følger de samme principper som allerede anvist i tabel 1 og tabel 2.
Indeksanalyse
En indeksanalyse benævnes til tider også trendanalyse. Ved at anvende denne metode ønsker vi at danne os et overblik over udviklingen af virksomhedens forskellige regnskabsposters over tid, og denne metode supplerer derfor en common-size analyse godt. Vi fastsætter således et basisår, som er indekseret til 100. Denne metode kan i lighed med common-size analysen foretages for resultatopgørelsen, balancen og eventuelt pengestrømsopgørelsen. Bemærk, at basisåret som vælges, bør være at betragte som et ”normalt” år, fordi det giver os et bedre udgangspunkt for beregningerne.
Generelt set vil det i resultatopgørelsen være interessant at se nærmere på udviklingen i nettoomsætningen, omkostningerne og resultatet. I balancen kan egenkapitalen, varebeholdninger og gældsniveauerne være interessante parametre, men det afhænger naturligvis af branchen, og hvad vi egentlig ønsker at undersøge.
Baguetten!
Vi har vi ligeledes opstillet et illustrativt eksempel for trendanalysen - her med bageriet ”Baguetten”, som er ejet, af franskmanden Pierre, som i 2013 startede sit bageri i Danmark og nu efter fem regnskabsår vil evaluere udviklingen.
Først har vi i tabel 3 resultatopgørelsen for Baguetten i absolutte tal. Som vi ser, er det umiddelbart svært at danne sig et overblik over udviklingen i de forskellige poster, hvorfor vi i tabel 4 har indeksanalysen for samme resultatopgørelse.
Tabel 3: Resultatopgørelsen for Baguetten i absolutte tal
Tabel 4: Resultatopgørelsen for Baguetten indekseret (2013=100)
I tabel 4 ser vi, at nettoomsætningen har været stigende i perioden med undtagelse af 2017, mens den i 2018 er lidt over det dobbelte i forhold til 2014. Det samme gør sig gældende for produktionsomkostningerne. Vi burde antage, at der er høj korrelation mellem nettoomsætningen og produktionsomkostningerne, og således er de øgede omkostninger ikke alarmerende, om end vi bør holde øje med dem fremadrettet. Vi ser dog samtidigt, at produktionsomkostningerne har været stort set uændret indtil 2018, hvilket kunne tyde på, at der har været splid eller uudnyttet kapacitet i en lang årrække. Resultatet er gennemgående pænt om end svingende særligt i 2016 og 2017.
Udviklingen i salgs- og distributionsomkostningerne er dog tydelige, især fra 2017 til 2018, hvor de eksploderer. Hvis vi antager, at salgs- og distributionsomkostningerne primært dækker over markedsføring, kunne en så markant stigning uden en tilsvarende stigning i nettoomsætningen være udtryk for en fejlslagen markedsføringsstrategi. Samtidig ser vi, at de finansielle omkostninger er steget fra 2017 til 2018, hvilket kunne tyde på, at der er optaget lån i virksomheden til finansiering af aktiviteterne (f.eks. markedsføring). Vi retter blikket mod balancen i tabel 5 for at se, om vi kan blive klogere deraf.
Tabel 5: Balancen for Baguetten i absolutte tal
Vi synes dog, at balancen var uoverskuelig ,og vi opstillede derfor ligeledes en indeksanalyse for denne jf. tabel 6.
Tabel 6: Balancen for Baguetten indekseret (2013=100)
Øverst i tabel 6 ses det, at anlægsaktiverne er faldet i perioden. Det kunne skyldes, at Pierre har solgt maskiner el.lign. og i stedet har lejet nogle. Varebeholdningen er steget fra 2015, hvilket kunne skyldes indkøb af større lagerbeholdning (råvarer) for at tilfredsstille den øgede nettoomsætning, hvis vi altså antager, at stigningen i nettoomsætningen skyldes en øget mængde og ikke øget pris. Tilgodehavender er stort set på samme niveau igennem perioden med undtagelse af 2018, hvor Baguetten på balancedagen har haft regninger ude at hænge. Den øgede likvide beholdning i 2018 skal ses i lyset af forøgelsen i gældsniveauet for samme år.
Ud fra dette simple eksempel tyder det på, at Pierre har optaget virksomhedslån for at skabe vækst i sin forretning. Der er isoleret set skabt vækst i nettoomsætningen og resultatet, men desværre dækker denne forøgelse ikke de tilsvarende produktions, salgs- og driftsomkostninger, samt de finansielle omkostninger. Hvis vi foretager en common-size analyse på Baguetten, kan vi se, at resultatet udgør hele 13,56% af nettoomsætningen i 2016, mens det var reduceret til kun 0,13% i 2018 jf. tabel 7. Profitabiliteten er således reduceret, selvom nettoomsætningen er øget. Hvis andelen af varebeholdningen kan nedbringes ved salg, og tilgodehavenderne derudover kan inkasseres, kan gældsniveauet nedbringes, og samtidigt har selskabet et acceptabelt niveau af likvide midler.
Tabel 7: Common-size analyse af resultatopgørelsen for Baguetten
Vi håber, at denne artikel har givet dig et indblik i, hvordan common-size og indeksanalyse kan anvendes til at skabe overblik over resultatopgørelsen, balancen og pengestrømopgørelsen i årsrapporten, hvad end det måtte være din egen eller til andres.
Du kan downloade Excel arket, som er anvendt til denne artikel nedenfor eller under SMVGuidens Værktøjer.
Download
