Find artikel
    BLOG
24 minutter

Regnskabsanalyse: Forstå de grundlæggende nøgletal i din virksomhed

udgivet 09.05.2019
RESUMÉ

Vi gennemgår i denne artikel de grundlæggende nøgletal for regnskabsanalyse, så du kan blive fortrolig med, hvordan du beregner disse og opmærksom på faldgruberne for dem. Vi har til sidst i artiklen opstillet et beregningseksempel med et fiktivt selskab for at vise dig helt håndgribelige nøgletal. I tillæg hertil kan du downloade Excel arket, som vi har anvendt, hvorefter du kan indtaste dine egne regnskabstal til nøgletalsberegningerne.

Hvad kan du bruge nøgletallene fra et regnskab til?

Vi vil i denne artikel gennemgå nogle gængse nøgletal, som anvist i tabel 1, som du kan udlede fra dit eget regnskab eller andres regnskab. Førstnævnte er naturligvis for at øge din egen forståelse af dit regnskab, mens det at kunne læse, analysere og forstå andres regnskab kan være brugbart til at få indblik i, om du bør starte et forretningsmæssigt forhold op f.eks. til en kunde, der ønsker kredit og i så fald på hvilke betingelser, samt hvor lang kreditten skal være.

Ved at forstå kundens regnskab kan du således danne dig et overblik over kundens finansielle situation og vurdere, om du overhovedet vil give kredit, eller om du kun er villig til give en kort kredittid efter udført arbejde (f.eks. 5-7 dage), eller om du er komfortabel med en længere kredittid (f.eks. 30-60 dage). Uagtet handler det om, at du kan minimere risikoen for at ende med udestående betalinger (eller måske slet ingen betaling). I den anden ende af din forsyningskæde finder vi dine leverandører, hvor du med fordel kan lave samme regnskabsmæssige øvelse, særligt hvis din virksomhed er stærkt afhængig af én leverandører, ønsker du selvsagt, at denne har en høj grad af forsyningssikkerhed, hvilket et sundt regnskab kan give os en vis tryghed omkring. Til analyse af omverden omkring din virksomhed kan du ligeledes anvende regnskabsanalyse til at blive klogere på dine konkurrenter.

Hvad er et finansielt nøgletal?

Et finansielt nøgletal kan vi betegne som en indeksværdi, der fremkommer, når vi sætter et regnskabstal i forhold til andet. I de følgende afsnit vi vil gennemgå syv nøgletalskategorier (se tabel 1), som hver især afspejler en del af det bagvedliggende regnskab. Det er en væsentlig pointe, at nøgletal kun afspejler én del af det bagvedliggende regnskab, og du bør særligt have det in mente, hvis du præsenteres for få nøgletal, som er meget positive, da de ikke nødvendigvis er repræsentative for den givne virksomheds samlede regnskabsmæssige styrke.

Tabel 1: Oversigt over nøgletalskategorier og specifikke nøgletal til regnskabsanalyse

Nøgletalskategoríer

Indtjeningsevne

Indtjeningen kalder vi også profitabiliteten, hvilket viser os noget om virksomhedens evne til at generere indtægter ud over dens omkostninger. Vi kan beregne den relative profitabilitet ved nedenstående tre specifikke nøgletal:

Overskudsgrad, egenkapitalsgrad og afkastningsgrad

Overskudsgraden viser os, hvor stor en del af omsætningen, der ender med at blive til overskud (før finansielle omkostninger, dvs. renter og gebyr). Hvis virksomheden, igennem en periode på f.eks. 3-5 år, har en høj overskudsgrad, vil det som regel indikere, at den er god til at tilpasse sin omkostningsstruktur (eller blot holde omkostningerne nede). Overskudsgraden betegnes i øvrigt også ofte som EBIT (Earnings before interest and tax).

Egenkapitalforrentning viser os den forrentning, du som ejer af virksomheden modtager for at have indskudt dine penge i virksomheden. I forlængelse heraf kan vi se på afkastningsgraden, som viser os, hvorvidt din virksomhed er i stand til at generere overskud af den indskudte kapital. Som udgangspunkt bør egenkapitalforrentningen derfor være større end afkastningsgraden. Hvis egenkapitalforrentningen er mindre end afkastningsgraden, betyder det som regel, at din virksomhed taber penge på dens fremmedkapital forpligtelse(r) (dvs. lån eller anden form for gæld). Omvendt hvis egenkapitalforrentningen er større end afkastningsgraden betyder det, at din virksomhed får mere ud af fremmedkapitalen (f.eks. virksomhedslån), end det koster at låne den.

Det er svært, hvis ikke umuligt, at give en almen og retvisende rettesnor for, hvornår overskudsgrad, egenkapitalforrentning og/eller afkastningsgrad er på et ”godt” niveau, da mange faktorer spiller ind, f.eks. branche, virksomhedens alder, virksomhedens investeringsplaner, subjektive præferencer, osv. I en grossistvirksomhed med en stor omsætning kan det f.eks. være godt med en overskudsgrad på 2-5%, mens overskudskudgraden i en medicinalvirksomhed skal helt op på 15-25%, før det tilsvarende betragtes som godt.

Det er naturligvis væsentligt at vurdere, hvor høje niveauerne er i forhold til dit ønskede afkast, markedsrenten og risikoen, som du påtager dig. Og så skal vi huske at tage de øvrige specifikke nøgletal med i vores samlede betragtning. Den bedste målestok kan vise sig at være en lignende virksomhed eller en konsultation med din revisor, som kender din virksomhed og branche.

Omsætningshastigheder

Når vi beregner forskellige omsætningshastigheder i virksomhedens regnskab, forsøger vi at finde effektiviteten, hvorved virksomheden udnytter sine aktiver, herunder varedebitorernes, varelagernes og de samlede aktivers omsætningshastighed. Disse beregnes som anført nedenfor.

 Omsætningshastigheder

De samlede aktivers omsætningshastighed viser os, hvad virksomhedens kapitaltilpasningsevne er. Hvis aktivernes omsætningshastighed f.eks. er 0,5, har din virksomhed omsat for halvdelen af værdien i de samlede aktiver. Nøgletallet kommer måske bedre til sin ret i krisetider, hvor det ofte er svært at reducere mængden af aktiver i samme tempo, som nettoomsætningen falder - f.eks. kan det tolkes som god ledelse, at aktivernes omsætningshastighed fastholdes (eller stiger) i perioder med faldende omsætning.

Varedebitorernes omsætningshastighed fortæller os, hvor tit vores kunder betaler deres regninger. En høj omsætningshastighed indikerer derfor, at du giver korte kreditter (en stram kreditpolitik), og du dermed får dine penge hurtigt i banken, hvilket som udgangspunkt er fint. En høj omsætningshastighed kunne f.eks. være 12, hvilket svarer til, at dine kunder betaler deres regninger 12 gange årligt.

Ved at beregne varebeholdnings omsætningshastighed kan vi finde frem til, hvor mange gange din virksomhed omsætter varelageret (eller en vare(gruppe)) på et år. Her opstår et paradoksalt ønske, fordi vi på den ene side gerne vil sænke vores lagerværdi, da vi har bundet kapital heri med 0%-forretning, men samtidig ønsker vi at have en høj leveringsevne for vores varer, hvilket betyder, at vi skal have dem på lager. Typisk kan en helt klassik Dobbelt ABC-analyse hjælpe en virksomhed med at få overblik over, hvilke varer den bør have en stor lagerbeholdning af, og hvilke den bør have en lav lagerbeholdning af.

Generelt set kan vi sige, at jo større tal varebeholdnings omsætningshastighed har desto bedre, idet vi således ikke binder kapital i lager med 0%-afkast, omvendt kan vi gå glip en stor ordre, hvis vi ikke har nok varer på lager. Ved beregning af nøgletallet skal du i øvrigt være meget påpasselig med, hvordan vareforbruget er opgjort, da det kan variere meget fra branche til branche og fra virksomhed til virksomhed - f.eks., vil vareforbrug i en handelsvirksomhed typisk indregnes som indkøbsværdien, mens vareforbrug i en produktionsvirksomhed vil omfatte alle produktionsomkostningerne. For virksomheder med sæsonprægede salgscyklusser skal varebeholdnings omsætningshastighed ligeledes betragtes med det in mente.

Gældsdækning

Det sidste nøgletal, som vi udleder fra resultatopgørelsen, vedrører virksomhedens gældsdækning, dvs. om indtjeningen er høj nok til at dække de finansielle omkostninger (dvs. forrente gælden). Des større disse nøgletal er, desto lettere er det for virksomheden at overholde rentebetalinger til dens kreditorer. Nøgletallene beregnes som anført nedenfor.

Gældsdækning

Det er ganske givet et nøgletal, som vil indgå i din långiveres betragtninger, hvis du søger om kredit. Du kan også selv bruge nøgletallet, når du skal vurdere, om du bør give en kunde kort, lang eller slet ingen kredit.

Pengestrøm

Basalt set viser en pengestrømopgørelse os virksomhedens indgående pengestrømme (f.eks. indbetalinger fra kunder, overskud fra salg af varer og aktiver og indbetalte tilgodehavender) og udgående pengestrømme (f.eks. betaling af virksomhedens leverandørgæld, investeringer, afbetaling på erhvervslån og løn til medarbejdere). Fra virksomhedens pengestrømopgørelse kan vi udlede to nøgletal, som vist nedenfor, hvilket kan hjælpe os med at belyse virksomhedens evne til at generere likvide midler fra dens daglige drift over en given periode.

Likviditet

Umiddelbar likviditet

De specifikke nøgletal nedenfor viser, hvordan virksomhedens betalingsevne er i form af likvide midler, som defineres som kontanter (kasse, bank og giro) og omsætningsværdipapirer.

umiddelbar likviditet

Bemærk i øvrigt, at balancetallene her måles ved deres ultimo værdier og ikke gennemsnittet af primo og ultimo, som vi har set for en række af de andre specifikke nøgletal.

Likviditet

Nøgletallene for likviditetsgraden vil i udgangspunktet give os et mere retvisende billede af virksomhedens likviditet end nøgletallene for umiddelbar likviditet, forudsat at virksomheden er i normal drift. Dog gælder det for begge, at desto højere værdien er, jo bedre. Og dog, hvis virksomhedens likviditet bliver for stor, bør du overveje om midlerne kan forrentes bedre ved aktiv anbringelse f.eks. ved at investere.

Likviditetsgrad

Kapitalstruktur/Risiko

Virksomhedens kapitalstuktur beskriver basalt set forholdet med egen- og fremmedkapital, hvilket er en vigtig faktor i forhold til vurdering af den finansielle risiko af en virksomhed. Virksomhedens kapitalstuktur er et meget omfangsrigt emne i sig selv, og vi vil kun opridse tre af de almindeligt anvendte nøgletal i forbindelse med regnskabsanalyse.

Kapitalstruktur/Risiko

Samlet gæld inkluderer kort- og langfristet gæld, samt hensættelser og minoritetsinteresser.

Egenkapital / Samlede aktiver kan også betegnes som egenkapitalsandel eller soliditetsgrad. Vi kan således se, hvor stor en procentdel af virksomhedens kapital, som den kan tåle at tabe, inden fremmedkapitalen bliver påvirket, dvs. forhold mellem den del, som er finansieret af ejeren selv og den del, der er finansieret af långivere. Af samme grund indgår soliditetsgraden som et væsentligt parameter ved bedømmelse af en virksomheds kreditværdighed i forbindelse med f.eks. firmalån. Desto højere soliditetsgrad desto bedre fra långivers synspunkt.

Vær varsom med tolkningen af nøgletal

Vi kan nu nemt beregne en række finansielle nøgletal på baggrund af virksomhedens regnskab, men i praksis skal vi være forsigtige med tolkningen af disse. Fordi hvornår er et nøgletal egentligt stort, lille, på et acceptabelt niveau, og hvad indgår der i nøgletallet? F.eks. er afkastningsgraden kun ”to” tal, som vi dividerer med hinanden, hvilket er nemt, men det gælder, at nævneren, uanset hvad vi gør, ikke afspejler aktivernes markeds(værdi), fordi eksempelvis afhænger værdien af anlægsaktiverne af deres alder og afskrivningspolitikken for disse. Derudover kan den bogførte værdi afvige fra markedsværdien, alt efter om vi anvender realisations-, genanskaffelses- eller en helt tredje metode. Et andet problem kan være op- og nedskrivninger af f.eks. ejendomme over egenkapitalen. Begge disse vil påvirke næveren i afkastningsgrad formelen, men ikke resultatmålet som vi dividerer med i tælleren. I tillæg hertil har vi ikke medtaget de skattemæssige forhold her i artiklen, men i praksis kan disse ligeledes have væsentlig betydning. Derudover skal vi altid være opmærksomme på, hvilken regnskabspraksis det enkelte selskab, som vi undersøger, har anvendt. Det er med andre ord langt fra nok at drage konklusioner ved blot at beregne nøgletal ved at kigge på resultat-, og pengestrømsopgørelsen samt balancen.

Nøgletallene siger os som sådan heller ikke noget om virksomhedens nuværende eller fremtidige situation, fordi regnskabstal per definition er historiske. Når det er sagt, kan de dog stadig i sammenhæng med andre parametre være brugbare, f.eks. hvis du på et tidspunkt får behov for ekstern finansiering, hvor det er rimeligt at antage, at nøgletallene for din virksomhed vil være en væsentlig faktor, når din virksomheds kreditværdighed skal vurderes. Det er altså essentielt, at vi kigger på helheden og ikke kun på specifikke nøgletal eller nøgletalskategorier. Derudover bør vi som minimum have 3 års data til sammenligning, hvilket du kan læse mere om i artiklen: Common-size analyse og indeksanalyse af regnskab.

OPR-Virksomhedslån

Illustrativt eksempel - FSV Industries & Design

Vi har opspillet et beregningseksempel baseret på det fiktive selskab FSV Industries & Designs resultatopgørelser, balancer og pengestrømsopgørelser. Du kan som før nævnt downloade Excel arket nedenfor (eller i SMVGuiden værktøjer) og tilpasse det til din egen virksomhed. Bemærk i øvrigt noterne i Excel arket.

Først ser vi i tabel 2 resultatopgørelserne, mens vi i henholdsvis tabel 3 og tabel 4 har balancerne og pengestrømsopgørelserne (sidstnævnte kun for en 3-årig periode). I tabel 5 har vi de beregnede værdier for alle de specifikke nøgletal, som vi har gennemgået i denne artikel.

Tabel 2: Resultatopgørelser for FSV Industries & Design.

Resultatopgørelser for FSV Industries & Design.

Tabel 3: Balancer for FSV Industries & Design

Balancer for FSV Industries & Design

Tabel 4: Pengestrømsopgørelser for FSV Industries & Design

Pengestrømsopgørelse for FSV

Tabel 5: Beregnede specifikke nøgletal for FSV Industries & Design

Beregnede specifikke nøgletal for FSV Industries & Design

Som det fremgår af tabel 5, er nøgletallene for FSV Industries & Design indtjeningsevne stigende igennem stort set hele perioden og generelt set på et højt niveau, f.eks. ligger egenkapitalforrentning i 2017 og 2018 markant over afkastningsgraden, hvilket fortæller os, at FSV Industries & Design får mere ud fremmedkapitalen, end det koster virksomheden at låne den. I årene før ser egenkapitalforrentningen dog mindre god ud, og vi kan ud fra nøgletallene ikke umiddelbart se, hvad denne forbedring skyldes, hvorfor vi i sådan et tilfælde burde læse noterne i årsrapporten.

Aktivernes omsætningshastighed er igennem perioden stigende, hvilket i dette tilfælde dermed tyder på, at virksomheden formår at udnytte sine aktiver med stigende effektivitet (virksomheden skaber i 2018 dobbelt nettoomsætning i forhold til aktiverne). Varedebitorernes omsætningshastighed er ligeledes stigende, hvilket er positivt, idet det betyder, at virksomhedens kunder er blevet hurtigere til at betale deres regninger (eller omvendt at FSV Industries & Design giver kortere kredittid). Varebeholdnings omsætningshastighed er stigende og ender i 2018 på ca. 8,5, hvilket betyder, at virksomheden når at købe varer og omsætte dem 8,5 per år.

Gælddækning I stiger op til 2017, hvorefter den falder til 4,25, hvilket umiddelbart er fornuftigt, da vi således kan udlede, at virksomheden kan betale sine årlige rentebetalinger med en faktor på 4,25, dog skal vi også have gælddækning II in mente, da tallet her er markant lavere, hvilket ligeledes er afspejlet i de forholdsvist lave tal for likvide midler fra daglig drift I og II - den daglige kassebeholdning synes altså at være lav, hvilket vi igen bekræftes i ved at kigge på tallene for virksomhedens øjeblikkelige betalingsevne I, II og III samt likviditetsgrad I og II. Likviditeten er altså overordnet set stram, og det kan med rimelighed antages, at der ikke skal opstå ret store uforudsete udgifter, før FSV Industries & Design skal søge fremmedkapital eller ikke kan imødekomme deres betalingsforpligtelser. FSV Industries & Design kunne med andre ord i første omgang se nærmere på, om de kunne polstre sig en smule mere økonomisk, herunder om nogle af problemstillingerne, som vi har skrevet om i Cash is king – eller snarere cash flow is king?, kunne være relevante for deres forretning.

Den stramme likviditetssituation bekræftes ligeledes i forholdet mellem egen- fremmedkapital II, hvor vi ser, at den samlede gæld er hele 225% over egenkapitalen 2018. Om end vi i pengestrømopgørelsen kan se, at pengestrømme til investeringer er stigende, forklarer det kun marginalt forholdet om, hvorfor vi skal være opmærksomme på gældsniveauet.

Du kan downloade Excel arket, som er anvendt til denne artikel nedenfor eller under SMVGuidens Værktøjer.

Download